Trump kaster skygger over Davos trods spirende optimisme

Udgivet den 16-01-2017  |  kl. 06:34  |  

Den globale økonomi er god, aktiekurserne går op, oliepriserne stiger og risikoen for et alvorligt økonomisk tilbageslag i Kina er blevet mindre.

Men forud for Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i Schweiz fra 17. til 20. januar er der ikke nogen stærk optimisme at spore hos verdens ledende politikere, økonomer og erhvervsledere.

Det skyldes blandt andet den kommende præsident i USA, mener Jean-Marie Guehenno, som leder tænketanken Den Internationale Krisegruppe.

- Uanset hvordan man opfatter Trump og hans holdninger, er der efter det amerikanske valg en dyb følelse af usikkerhed og uforudsigelighed. Det vil kaste skygger over Davos i lang tid, siger Guehenno.

Trump har medført en frygt for tiltagende spændinger og et giftigt politisk klima.

Ved Det Økonomiske Forum på det eksklusive schweiziske skisportssted var der sidste år udbredt enighed om, at Donald Trump ikke havde en chance for at vinde valget i USA.

Mange regnede det for sikkert, at briterne ville stemme for at blive i EU. Det gjorde de ikke.

Verdens økonomiske elite må tage til efterretning, at der hersker en ny tvivl om hævdvundne principper om globalisering og frihandel.

Moises Naim fra instituttet Carnegie Endowment for International Peace mener, at der er noget voldsomt i vente.

- Der er konsensus om, at noget stort er ved at ske, og at det sker globalt. Og at det måske er noget, som vi aldrig har set tidligere. Men vi ved ikke, hvad der forårsager det. Vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere det, siger han.

Der hersker mere end almindelig spænding omkring kommende valg i Holland, Frankrig og Tyskland.

Listen af deltagere ved årets forum er også sigende: Den store attraktion bliver Kinas Xi Jinping, som er den første kinesiske præsident, der deltager i Davos.

Hans tilstedeværelse betragtes som et tegn på Kinas tiltagende betydning i verden, på et tidspunkt hvor Trump lover at gøre USA mindre udfarende under slogans som "America first."

/ritzau/Reuters

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

06:34 Rockwool får hævet sit kursmål til 3800 kr. fra 3400 kr. hos Barclays
06:32 Asien: Kinesere med drøn på overhaler alt og alle
06:32 Valuta: Investorerne tripper utålmodigt
06:32 USA/T-bond: Renter fortsatte op for femte dag i træk trods udsigt til flere lempelser
06:32 USA/lukning: Flere rekorder åbnede handelsugen - Intel til vejrs på købsinteresse
06:30 Kalender med link - tirsdag den 24. september
17:56 Europa/lukning: Commerzbank sendt ned mens Tyskland modsætter sig italiensk overtagelse
17:30 Italiensk overtagelse af Commerzbank modsættes af Tysklands regering
17:04 Mandagens aktier: Genmab presset ned af svagere udsigter i rødt marked
17:03 Mandagens obligationer: Renter dykker efter industrital peger på svag vækst
16:36 Finans Danmark: Stærk økonomi og høje renter bag sunde bankregnskaber
15:55 USA: Erhvervstilliden holder bedre stand i september end ventet
15:45 USA/åbning: Udsigt til endnu lavere renter giver grønt start - Intel sendes op efter bud
14:48 Trussel om havnestrejke hænger som en mørk sky over den amerikanske østkyst
14:40 USA/tendens: Let grøn åbning i sigte mens markedet afventer nye ord om økonomien
13:48 Novos salg af storsællerter opvejer snart tre årtiers forskning
13:14 Europa/aktier: Franske aktier presses ned på første handelsdag under ny regering
12:47 Unicredit køber yderligere op i Commerzbank trods modstand: Øger til cirka 21 pct.
12:27 Obligationer/middag: Renter dykker efter industrital peger på svag vækst
12:04 Coloplasts formand øjner forretningseventyr - sælger stort ud af medicoaktien