Tryg A/S køber Alka Forsikring

Udgivet den 04-12-2017  |  kl. 06:03  |  

Tryg har indgået en aftale om at købe Alka Forsikring ('Alka'), som er det 8. største skadeforsikringsselskab i Danmark og er en diversificeret udbyder af skadeforsikringsprodukter. Antallet af kunder i Alka udgør cirka 380.000 og bruttopræmieindtægten udgør 2,5 mia. DKK. Antallet af policer i Alka har haft en vækstrate på 5 % pr. år over de sidste fem år, hvilket har resulteret i en jævnt stigende markedsandel i denne periode. Alka er karakteriseret ved at være en effektiv og veldrevet forretning og blandt de mest lønsomme selskaber i branchen, hvilket kommer til udtryk ved en gennemsnitlig combined ratio på 84 de seneste fem år. Alka er ejet af danske fagforeninger, selskaber tilknyttet til fagforeninger, det svenske forsikringsselskab Folksam og medarbejdere i Alka. 

Alkas profil vil øge Trygs tilstedeværelse på det danske skadeforsikringsmarked, som er Trygs primære markedssegment. Alka udgør en stærk komplementær partner for Tryg, og Tryg forventer at bygge videre på Alkas succesfulde partnerskab med fagforeninger og derved opnå betydelige muligheder for at udvide forretningen. Tryg ser store muligheder i at integrere Alkas markedsledende løsninger inden for områder som for eksempel onlinedistribution og analytisk anvendelse af data. Alka vil drage fordel af Trygs ekspertise og erfaring inden for områder som skadeindkøb og innovation af produkter og services.  

 

Transaktionen i hovedtræk

  • Samlet købesum på 8,2 mia. DKK - overskydende kapital udgør 2,5 mia. DKK, som resulterer i en værdi af Alkas forretning på 5,7 mia. DKK
  • Best-in-class lønsomhed med en gennemsnitlig combined ratio på 84 gennem de sidste fem år
  • Tryg har identificeret fusionssynergier i selskabet på 300 mio. DKK, som vil blive fuldt realiseret i 2021. Alkas forsikringstekniske resultat udgjorde 325 mio. DKK inden for de seneste 12 måneder (indtil september 2017)
  • Tryg vil finansiere handlen ved at udstede op til 10 % af nuværende aktiekapital gennem en såkaldt 'accelerated bookbuilding' og optagelse af et Tier 1 lån på 500 mio. DKK. TryghedsGruppen vil deltage pro-rata i 60% af aktieudvidelsen til den opnåede 'bookbuild' pris, og derudover har TryghedsGruppen forpligtiget sig til at tegne alle aktier til 146 DKK pr. aktie Det ekstraordinære udbytte på 1 mia. DKK, som blev kommunikeret på Trygs kapitalmarkedsdag, påvirkes ikke af handlen.    
  • Indtjeningen vil blive forbedret i 2019 - det første år efter opkøbet og med høj encifret procentvis forøgelse af indtjeningen i 2021.
  • Betydeligt langsigtet potentiale for at øge ordinære udbytter
  • Handlen forventes afsluttet i løbet af 1. halvår 2018, i forlængelse af sædvanlige myndighedsgodkendelser

 

Koncernchef Morten Hübbe udtaler

"Vi er meget tilfredse med købet af Alka, som vil styrke vores position i Danmark. Alka har leveret en flot kombination af gode finansielle resultater, og en høj vækst drevet af fremragende kundetilfredshed. Alka er på forkant med den digitale distribution, herunder at gøre det enklere at være kunde. Vi ser frem til at videreudvikle det allerede gode samarbejde mellem Alka og fagbevægelsen, baseret på Trygs samarbejdserfaringer med fagforeninger. Vi ser også frem til, at Alkas kunder vil få gavn af TryghedsGruppens medlemsbonus, som har udgjort 8 % af præmien pr. år de sidste to år. Vi ser herudover attraktive synergier og gevinster ved sammenlægningen for både Tryg og Alka."

 

Strategisk rationale - købet styrker Trygs position i Danmark

  • Opkøbet af Alka komplementerer og styrker Tryg's position og distribution på det danske privatmarked - Trygs væsentligste marked. Med opkøbet vil Tryg have en markedsandel på 22 %, når Alkas markedsandel på cirka 6 % af privatmarkedet indregnes.
  • Alka har en stærk komplementær markedsposition, hvilket er kommet til udtryk gennem en kontinuerlig meget høj kundeloyalitet og tilfredshed. Alka har meget stærke kompetencer inden for onlinedistribution, som har ført til en unik position, hvor 36 % af salg kommer gennem digitale kanaler. Tryg ser et stort potentiale i at udnytte Alkas stærke kompetencer inden for onlinekontakt med kunderne, til at styrke udviklingen inden for denne kanal, som vil få større og større betydning. Endvidere har Alka et meget stærkt brand, som vil gøre det muligt at forøge forretningsomfanget yderligere i fremtiden.
  • Tryg og Alka har begge en lang tradition for partnerskaber med fagforeninger, og opkøbet vil gøre det muligt at forøge salget på tværs af foreningerne. Tryg vil fortsætte med at udvikle succesfulde aftaler, som bygger på mere end 75 års erfaring med danske fagforeninger. Alkas kunder vil desuden være berettiget til at modtage TryghedsGruppens medlemsbonus, som de seneste to år har udgjort 8 % af årspræmien. 
  • Alka har været meget succesfulde i anvendelse af analytiske metoder, og den nye fælles enhed vil anvende best-practice inden for områderne prissætning af produkter, salg og identifikation af svindel.

 

Fælles synergier og gevinster ved sammenlægning

Trygs køb af Alka giver store muligheder for at udvikle den samlede forretning gennem anvendelse af best-practice og kompetencerne i begge selskaber. Synergier og gevinster ved sammenlægningen er især identificeret inden for indkøb, identifikation af svindel, onlineløsninger samt produktudvikling. Også inden for områder som genforsikring, investeringsvirksomhed og IT er der identificeret synergier. Synergier relateret til områder med overlappende kompetencer vil primært blive opnået gennem naturlig afgang på tværs af den samlede forretning. De samlede synergier og gevinster udgør 300 mio. DKK og forventes opnået i 2021 med en forventet effekt på 75 mio. DKK i 2019 og 150 mio. i 2020. Omkostninger knyttet til transaktionen og restruktureringsomkostninger forventes i 2018 og vil samlet udgøre 250 mio. DKK.

 

Finansiering og kapital

Opkøbet vil blive finansieret gennem en fuldtegnet emission med en aktieudvidelse på op til 10 % af i forhold til den udestående aktiebeholdning. Aktieudvidelsen vil foregå gennem en såkaldt 'accelerated bookbuilding', og det forventes, at der vil blive rejst kapital i niveauet 4 mia. DKK. TryghedsGruppen vil deltage pro-rata for 60 % af aktieudvidelsen til den opnåede 'bookbuild' pris, og derudover har TryghedsGruppen forpligtiget sig til at garantere for tegning af alle aktier til 146 DKK pr. aktie. Tryg vil endvidere i 2018 gennemføre udstedelsen af et Tier 1 lån i niveauet 500 mio. DKK. Alkas betydelige kapitalbuffer vil sammen med kapitaloptimering i øvrigt udgøre den resterende finansiering. Pro forma Q3 2017 Solvens II ratio inklusive effekterne fra transaktionen og det ekstraordinære udbytte, som blev kommunikeret i forbindelse med Trygs kapitalmarkedsdag, udgør 170.

 

Forventet tidsplan for lukning af handlen
 

Købet af Alka forventes afsluttet inden udgangen af 1. halvår 2018 og er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser.  

 

Telekonference

Tryg afholder en telekonference i dag kl. 08.30 CET med koncernchef Morten Hübbe og koncernfinansdirektør Christian Baltzer inklusive tid til at stille spørgsmål. Telekonferencen foregår på engelsk. En on-demand version er tilgængelig kort efter telekonferencen. 

 

Telekonferencedetaljer:

Danske deltagere:        +45 35 44 55 83

Engelske deltagere:      +44 (0) 203 194 0544

USA deltagere:             +1 855 269 2604

 

Præsentationen kan downloades på tryg.com/dk/investor/downloads.

Indholdet af denne meddelelse vil ikke have indflydelse på tidligere udmeldt outlook for Tryg for 2017 kommunikeret i kvartalsrapporten for 1.-3. kvartal 2017 af 10. oktober 2017.

  

Kontaktinformation

Besøg tryg.com/dk og følg os på twitter.com/TrygIR

 

Rådgivere

 

 

PJT Partners (UK) Limited var Trygs førende finansielle rådgiver i forbindelse med handlen. PJT Partners (UK) Limited, som er autoriseret og reguleret af det engelske finanstilsyn, rådgiver kun Tryg i forbindelse med de beskrevne forhold i denne meddelelse og er ikke ansvarlig i forhold til andre end Tryg som kunde hos PJT Partners vedrørende rådgivning i forbindelse med indholdet beskrevet i denne

meddelelse. Nordea var finansiel rådgiver for Tryg i forbindelse med handlen, mens Accura var Trygs juridiske rådgiver.

 

Om Alka

 

Alka, som har hovedkontor i Høje Taastrup, blev grundlagt i 1903. Alka er det 8. største skadeforsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 4,3 % - Alka har en estimeret markedsandel på 6 % af privatmarkedet. Alka er et meget lønsomt og veldrevet forsikringsselskab med en professionel og innovativ ledelse. Alka tilbyder en diversificeret portefølje med skadeforsikringsprodukter. Alka har leveret en annualiseret vækstrate på 5 % af forsikringspolicer gennem de sidste fem år - denne vækst understøtter Alkas stigende markedsandel fra 3,6 % i 2010 til 4,3 % i 2015. Alka har konsekvent rapporteret en meget attraktiv combined ratio (84 i gennemsnit de sidste fem år). Virksomheden har endvidere en avanceret digital platform, hvor 36 % af præmierne vedrører onlinesalg. Alka-brandet er velkendt i markedet - også som følge af højprofilerede sponsorater. Alkas aktionærer er danske fagforeninger, selskaber tilknyttet til fagforeninger, Folksam og Alkas medarbejdere.

 

Finansiel information for Alka

  

Mio. DKK 2012 2013 2014 2015 2016 9M 2017
Skadeforsikring            
Bruttopræmier 1.854 1.938 2.006 2.035 2.078 1.624
Forsikringsteknisk resultat 363 368 335 357 191 288
Omkostningsprocent 16% 15% 16% 18% 18% 16%
Combined ratio 81% 82% 84% 83% 91% 82%
Resultat af livsforsikring 12 5 -3 -5 -2 0
Investeringsresultat 174 88 76 98 120 124
Resultat før skat 550 461 408 454 295 412
Resultat 402 343 307 344 235 319
Egenkapital 1.912 2.195 2.450 2.630 2.696 2.958
Investeringsaktiver 4.597 4.592 4.991 5.361 5.146 5.446
Solvens II ratio n.a. n.a. n.a. 362% 364% 360%

 

For yderligere information om Alka, besøg venligst selskabets hjemmeside www.alka.dk

 

 Om Tryg

Tryg er et af Nordens næststørste forsikringsselskaber med forsikringsaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige og sikrer dagligt tryghed og værdi for 3 millioner kunder. Tryg er noteret på NASDAQ Copenhagen, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der årligt uddeler cirka 600 mio. DKK til tryghedsskabende formål via TrygFonden. Trygs danske kunder får fordel af TryghedsGruppens medlemsbonus, som de sidste to år har udgjort 8 % af den betalte præmie.

Vedhæftede filer:

Tryg acquires Alka, presentation.pdf

19_2017 Tryg køber Alka Forsikring.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag