Tryg-topchef efter stærkt kvartal: Gør mig ret optimistisk for fremtiden

Udgivet den 11-07-2024  |  kl. 08:52  |  
Aktie tabel

Forsikringskoncernen Tryg kom noget bedre ud af andet kvartal end ventet.

Både forsikringsdriften og investeringsresultatet overgik i kvartalet analytikernes forventninger, og i et interview med MarketWire udtrykker topchef Johan Kirstein Brammer da også stor tilfredshed med præstationerne.

- Jeg er ret tilfreds med et godt forsikringsteknisk resultat i kvartalet på de her 2212 mio. kr. Og en af grundene til, at jeg er tilfreds med det, er jo, at det faktisk udgør en meget solid trædesten for os til at nå vores 2024-mål, siger Johan Kirstein Brammer.

I 2024 er målet et forsikringsteknisk resultat på mellem 7,2 og 7,6 mia. kr., og efter første halvår har Tryg realiseret 3486 mio. kr. i forsikringsresultat - heraf altså de 2212 mio. kr. i andet kvartal.

- Der er det her altså et godt skridt på vejen til at komme ind i forventningsspændet på 7,2-7,6 mia. kr., fastslår Johan Kirstein Brammer.

Resultatet i andet kvartal er dermed også noget over både første kvartals 1275 mio. kr. og de realiserede 1759 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Og det overgik også analytikernes forventninger, der lød på 2150 mio. kr. for andet kvartal.

- Hvis man tager et lille skridt tilbage fra kvartalsresultatet, så viser det her kvartal jo vores indtjeningsstyrke, når vi ikke rammes af modvind fra vejr og storskader og valuta. Og det gør mig faktisk ret optimistisk for fremtiden.

- Vi står jo med en forretning nu, der har en masse kommercielle fordele og skala på tværs af Skandinavien, som vi aldrig har haft før, og som vi endnu ikke har set det fulde potentiale af, siger Johan Kirstein Brammer.

PRÆMIEVÆKST LIDT LAVERE END TIDLIGERE KVARTALER

Mens forsikringsdriften klart overgår analytikernes forventninger i andet kvartal, så var præmieindtægterne på 9545 mio. kr. lidt under konsensusforventningerne, som lød på 9627 mio. kr.

Det organiske præmievækst opgøres i kvartalet til 3,9 pct. i lokale valutaer.

- Det er lidt lavere end de seneste kvartaler, men faktisk præcis det samme som samme kvartal sidste år. Det synes jeg absolut er en acceptabel vækst, fordi vi på den ene side nedeksponerer i vores industrisegment, det har vi gjort mange kvartaler i træk, men samtidig så vækster vi cirka 6 pct. i vores privat- og erhvervssegmenter.

- Det skyldes høj kundeloyalitet, og så skyldes det, at vi kan se, at der faktisk er en stærk efterspørgsel på mange af vores nye produkter, blandt andet tand, cyber, omsorg og graviditet, siger Johan Kirstein Brammer.

Men væksten er dog fortsat meget drevet af prisjusteringer stadigvæk, pointerer han.

- Vi kan godt se, at inflationen ser faldende ud på tværs af Skandinavien, men løninflationen fylder meget i vores skadesomkostninger, og den er vi nødt til at prise for. Så derfor så udgør pris selvfølgelig stadig en del af vores vækst.

- Vi prøver at ramme med vores prisjusteringer, så det matcher den inflation, vi ser i vores skadesudgifter. Det bliver vi ved med at gøre, indtil vi kan se, at den også klinger af, siger Johan Kirstein Brammer.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Banker og Novonesis-rival trak op i spirituspåvirket marked
17:29 Bank of Japan overvejer angiveligt renteløft på 15 basispoint
17:07 Tirsdagens aktier: Zealand og Novo lagde sig i selen for C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Lille rentefald trods skuffende inflationstal fra Tyskland
16:07 Flere ledige stillinger på det amerikanske jobmarked end ventet
16:05 USA: Større forbrugertillid end ventet i juli
15:40 USA/åbning: Grøn åbning inden Microsoft svinger taktstokken
15:04 Valuta: Yen slår bak op til rentebeslutning fra Bank of Japan
14:19 Sydbank: Lidt højere end ventet tysk inflation afliver ikke troen på flere rentedyk
14:16 USA/tendens: Stille start i sigte forud for regnskabstal fra Microsoft
14:05 Tyske forbrugerpriser steg lidt mere end ventet i juli
13:51 Skidt nyt til GN og Demant: Italiensk forhandlerkæde skuffer i andet kvartal
13:33 Amerikansk betalingskæmpe skruer op for forvetningerne - aktien går i vejret
13:12 Europa/aktier: Spiritusproducenter vakler oven på sløje regnskaber
13:10 Britisk Coloplast-konkurrent ramt af valutamodvind og inflation - aktien falder stort
12:52 Amerikansk medicinalkæmpe løfter overskudet efter fortsat momentum til storsælgende kræftmiddel
12:01 Obligationer/middag: Renten står i stampe oven på pæne væksttal fra eurozonen
11:45 Aktier/middag: Novo trækker tungt læs i pæn optur for C25
11:31 Økonomer: Europæisk økonomi tynges af Tyskland
11:04 Økonomisk tillid i eurozonen holdt bedre stand end ventet i juli