Tryg/CEO: Omkostninger er den største udfordring for 2020-mål

Udgivet den 23-01-2020  |  kl. 07:36  |  

Tryg er tæt på at være i mål med flere af sine målsætninger for 2020. Dog vil omkostningsmålene være en udfordring, da der forventes it-investeringer, skriver Børsen.

Målet for 2020 er ifølge koncernchef Morten Hübbe en omkostningsprocent på "omkring 14 pct.". Det bliver dog en udfordring, da der samtidig ses massive investeringer i it, forklarer han.

2020-målet er, at 50 pct. af alle skadeanmeldelser skal behandles uden menneskelig interaktion, og 70 pct. af alle kundeinteraktionerne skal foregå via selvbetjening.

- Så det at holde en uændret omkostningsprocent samtidig med, at vi udvikler utroligt mange digitale løsninger til vores kunder, det er en kæmpe udfordring, siger Morten Hübbe til Børsen.

I 2019 var omkostningsprocenten 14,2 pct. mod 14,4 pct. og 14,0 pct. i henholdsvis 2018 og 2017.

Ricky Rasmussen, der er chefanalytiker ved Nykredit, bemærker, at omkostningsprocenten ligger over 2020-målsætningen på 14, men godtager samtidig begrundelsen, da it-investeringerne kan spare omkostningerne på den lange bane.

Trods de øgede it-investeringer løftede Tryg bundlinjen til 2,8 mia. kr. i 2019 mod 1,7 mia. kr. året før.

Tryg oplyser, at de står klar med en 2023-plan i slutningen af 2020.

/ritzau/FINANS

Caroline Conceicão Borges Schouboe

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal