TUI AG og TUI Travel stiger på fusionsspekulationer

Udgivet den 16-01-2013  |  kl. 16:16  |  

Det tyske rejseselskab TUI AG, som også ejer en del af Maersk Line-konkurrenten Hapag-Lloyd, stiger 3,4 pct. til 7,65 euro og det britiske delejede selskab TUI Travel løftes 7,4 pct. til 302,30 pence efter det britiske selskab har meddelt, at det er i tidligere fusionsforhandlinger med TUI AG, men at de er på et meget tidligt stadie.

Det britiske selskab meddeler, at en fusion ikke bliver opnået gennem en omvendt overtagelse, men ved hjælp af en nul-præmie fusion for alle aktier. TUI AG skal have lavet et endeligt bud til TUI Travel før markedsluk 13. februar.

TUI AG ejer 56,4 pct. af TUI Travel. Lige siden TUI AG i 2008 meddelte, at det vil skifte fokus fra shipping og besluttede at sælge sin majoritetsandel i containerrederiet Hapag-Lloyd , har aktionærerne overvejet muligheder for at kombinere TUI AG og TUI Travel for at reducere omkostningerne.

Udgivet af: Aktiefokus