Tysk madleveringsselskab risikerer milliardbøde
Den tyske madleveringstjeneste Delivery Hero har haft en vild dag på børsen i Frankfurt mandag. Det skyldes, at selskabet fra morgenstunden advarede om, at det risikerer en bøde af EU-Kommissionen, der kan overstige 400 mio. euro, svarende til næsten 3 mia. kr., for påståede konkurrencebegrænsende aftaler.
Efter uanmeldte inspektioner udført af Europa-Kommissionen i juli 2022 og november 2023 havde Delivery Hero i regnskabet for 2023 opbygget en hensættelse til sagen på 186 mio. euro, men i meddelelsen mandag fortæller selskabet, at det har planer om at øge hensættelsen med et betydeligt beløb.
- Hensigten om at øge hensættelsen er baseret på nyligt uformelt engagement med Europa-Kommissionen og efterfølgende detaljeret analyse. Delivery Hero har til hensigt at samarbejde fuldt ud med Europa-Kommissionen, som det skete under de uanmeldte inspektioner i juli 2022 og november 2023, skriver selskabet.
Aktien i Delivery Hero faldt mandag fra åbningen i Frankfurt med op til 18 pct., men nedturen er senere blevet reduceret til et fald ved 16-tiden på 3,4 pct. til 20,30 euro.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯