Tysk Vestas-rival opjusterer efter stærk driftsfremgang i første halvår

Udgivet den 25-07-2024  |  kl. 07:22  |  
Arkiv: Foto

Den tyske vindmølleproducent Nordex havde stor fremgang på tværs af regnskabsposterne i første halvår af 2024. Her voksede salget med 25 pct., og på indtjeningsposten er et underskud blevet udskiftet med et overskud.

Både omsætningsfremgangen og driftsoverskuddet er bedre end ventet, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

På den baggrund har Nordex opjusteret sine forventninger til indtjeningsgraden før af- og nedskrivninger, EBITDA.

- Vi har været i stand til at opnå en klar stabilisering af vores marginudvikling i de seneste kvartaler, og den positive udvikling bør fortsætte i fremtiden. På den baggrund og sammen med en robust ordrebog og stabile priser indsnævrer vi nu vores forventninger til EBITDA-marginen til 3-4 pct., siger topchef José Luis Blanco i regnskabet.

Tidligere ventede Nordex en driftsmargin på 2-4 pct.

Nordex' omsætning voksede i første halvår med 25 pct. til 3,43 mia. euro, hvor analytikerne til sammenligning havde sat næsen op efter 2,73 mia. euro.

Driftsoverskuddet landede på 118 mio. euro - svarende til en driftsmargin på 3,4 pct. - mod ventet 89,3 mio. euro. For et år siden var der på samme post tale om et underskud på 114,3 mio. euro.

På bundlinjen tabte Nordex 12,6 mio. euro, hvilket også er en massiv forbedring sammenlignet med første halvår af 2023. Her tabte den tyske vindmølleproducent 298,9 mio. euro.

Nordex' ordreindgang voksede med 27 pct. i første halvår til 3,4 gigawatt mod 2,6 gigawatt for et år siden.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank