Tyskland og Frankrig vil udvikle nyt kampfly

Udgivet den 14-06-2019  |  kl. 20:54  |  

Det indledende arbejde med at udvikle og producere en ny generation europæiske kampfly begynder snart.

Mandag underskrives en foreløbig aftale om sådan et fly i Frankrigs hovedstad, Paris, oplyser Tysklands forsvarsministerium.

Aftalen skal underskrives i forbindelse med den store franske flyudstilling Le Bourget.

Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, kommer til Paris, og hun vil sammen med sin franske kollega, Florence Parly, være til stede ved underskrivelsen.

Flyet kaldes foreløbig FCAS - Future Combat Air System - og det ventes, at også Spanien kommer med i projektet.

At udvikle en ny avanceret jager er ikke noget, der sker på et par år.

FCAS-projektet skal bestå af såvel bemandede som ubemandede våbensystemer, og går alt, som det planlægges, vil det være operationsklar i 2040.

De nye jagerfly skal kunne arbejde tæt sammen med droner og affyringssystemer.

I de senere år har der været stadig flere opfordringer til, at Tyskland og Frankrig skal slå sig sammen og udvikle store forsvarsprojekter.

Ikke alene på grund af de store udgifter, men også for at sikre at landene forbliver strategisk uafhængige og bliver i stand til selv at udvikle våbensystemer.

- I en stadig mere usikker verden er det derfor nødvendigt, at vi sammen træffer forholdsregler, siger Ursula von der Leyen.

Tekniske eksperter mener, at udviklingen af systemet koster mellem 8 og 9 mia. euro - eller 60,0 til 67,5 mia. kr.

Den aftale, der ventes underskrevet, er en samarbejdsaftale, som skal definere projektets organisation og ledelse.

Det, der kaldes en første implementeringsaftale, skal også underskrives.

Det er ikke første gang, at europæere går sammen om at lave et jagerfly.

Jagerflyet Eurofighter er et projekt med deltagelse af store virksomheder inden for luftfart og militærteknologi i Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien.

/ritzau/dpa

Redaktion

Seneste nyheder

06:35 Fransk Mærsk-rival med stor vækst i 2024 - gør sig klar på Trump-told
06:34 Trump sætter navn på fem kryptovalutaer til statslig reserve
06:32 Asien: Positive investorer afventer hjælpepakke fra Beijing
06:32 USA/T-bond: Svage forbrugertal fornyede troen på rentenedsættelser
06:32 USA/lukning: Slutspurt sende aktier pænt op trods bizart møde i Det Hvide Hus
06:30 Kalender med link - mandag den 3. marts
17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast