Tyskland/DI: Tysk økonomi er i store problemer efter bomstille vækst

Udgivet den 22-11-2024  |  kl. 08:24  |  

Den tyske økonomi voksede kun lige netop i tredje kvartal, når man sammenligner med kvartalet før. Ser man på udviklingen på årsbasis, var tilbagegangen i Europas største økonomi større end ventet.

Det understreger de store problemer, som Tyskland har med sin vækst, påpeger Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen, i en kommentar.

Tysklands BNP viste i tredje kvartal en fremgang på 0,1 pct., når man sammenligner med andet kvartal, viser den endelige opgørelse offentliggjort fredag. Det er imidlertid en skuffelse, da der var ventet en vækst på 0,2 pct., som det var tilfældet i den foreløbige opgørelse.

Skuffelsen afspejles også i årsudviklingen, hvor økonomien skrumpede med 0,3 pct. mod forventede 0,2 pct.

- Tyskland har store problemer med væksten. Tysk økonomi har stået bomstille i fem år, siger Allan Sørensen i en kommentar.

- De tyske problemer udspringer fra en meget presset industri, som har svært ved at få gang i produktionen. Ordreindgangen er stadig lav, så der er ikke noget, der tyder på, at det vender lige foreløbig, fortsætter han.

Den tyske økonomi ventes i 2025 at vokse mellem 0,5 og 1 pct. Med fem års stilstand er det dog ikke en vækst, der ligefrem batter, påpeger Allan Sørensen.

Tilbagegangen hos vores nabo mod syd mærkes også blandt de danske virksomheder, der årligt eksporterer for over 230 mia. kr. til Tyskland.

- Dansk erhvervsliv kan godt mærke de trængte tider på det tyske marked. Vores eksport til Tyskland skrumpede med 2,5 pct. i 2023, og de foreløbige tal for 2024 peger på en yderligere tilbagegang på 1,5 pct. i år, siger cheføkonomen.

10.000 danske virksomheder eksporterer ifølge Dansk Industri til Tyskland, hvilket er med til at skabe 140.000 job herhjemme.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Seneste nyheder

08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter