Tyskland/Ifo: Alvorlig recession i vente - værre end finanskrisen

Udgivet den 08-04-2020  |  kl. 10:00  |  

(opdateres)

Coronavirusudbruddet ventes at give en alvorlig recession i Europas største økonomi - den tyske.

Det vurderer Ifo-instituttet i Tyskland.

Instituttet venter en samlet negativ vækst i år på 4,2 pct., men venter dog, at faldet indhentes i 2021, hvor der ventes en vækst på 5,8 pct.

Det skønnes, at BNP er faldet 1,9 pct. i første kvartal, og der ventes et fald i andet kvartal på 9,8 pct., som følge af nedlukningerne.

Faldet i andet kvartal vil i givet fald være det største fald, der nogensinde er registreret i Tyskland, siden kvartalsvise opgørelser blev indført i 1970'erne. Det ventede fald er mere end dobbelt så story som under finanskrisen - første kvartal 2009.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder