Uber og Lyft stiger - mulig arbejdsmarkedsåbning i Californien
De to store amerikanske samkørselstjenester, Uber og Lyft, som begge i 2019 er blevet børsnoteret, stiger tiltrængt onsdag med henholdsvis 2,3 og 4,2 pct.
Fremgangen skyldes en nyhed i The Wall Street Journal om, at guvernøren i Californien, Gavin Newsom, er parat til at forhandle om tilpasning af en ny lov, som ellers forpligter de to selskaber - og deres konkurrenter - at behandle chaufførerne som faste medarbejdere. Altså som funktionærer.
Newsom er "engageret i det mindste i at fortsætte disse forhandlinger", sagde han til avisen.
Den nye lovgivning definerer kun entreprenører som præcis sådan i de tilfælde, hvor opgaverne, som entreprenørerne udfører, ikke anses som en almindelig del af kundens forretning. Er arbejdet af en almindelig karakter, skal forholdet defineres som en ansættelse.
Som ansatte ville chaufførerne have ret til minimumsløn og betaling for overtid, og det vil medføre øgede omkostninger for Uber og Lyft.
Analytiker Lloyd Walmsley hos Deutche Bank har ifølge Bloomberg News peget på, at dårlig aktieperformance hos Uber og Lyft den senere tid har skyldtes frygten for den nye lovgivning i Californien, som det lokale senat allerede har vedtaget.
Lyft blev den 28. mart noteret i 72 dollar og er siden dengang faldet med 34 pct. til 47,37 dollar. For Ubers vedkommende startede livet på børsen den 9. maj i 45 dollar, og aktien har siden da tabt 24 pct. til 34,27 dollar.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›