Udskiftning af transformere kan blive dyrt for Vestas

Udgivet den 19-01-2004  |  kl. 10:54  |  

Vestas er på grund af havarier i gang med at udskifte samtlige tørtransformere på Horns Rev Havmøllepark 14-20 km fra den jyske vestkyst, skriver Ingeniøren/Net.

Operationen forventes at være afsluttet i løbet af foråret og vil løbe op i et tocifret millionbeløb, som mølleleverandøren Vestas i første omgang skal betale. Hertil kommer godtgørelse for det elproduktionstab, som parkens ejer, Elsam, har haft som følge af fejlen.

Hos Vestas er adm. direktør Svend Sigaard temmelig fåmælt omkring sagen og vil slet ikke ind på, hvad udskiftningen koster eller hvem der i sidste ende kommer til at betale.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder