Ugebrev: SAS-bonus koster hver tiende rejsekrone
København--5. oktober--NetPosten--Mange virksomheder bruger reelt en krone ud af ti på at betale for ferierejser til medarbejderne gennem SAS bonusordninger, viser beregninger foretaget af Økonomisk Ugebrev.
SAS er godt klar over problemet, men konkurrencen nødvendiggør bonussystemet.
- Vi bruger Eurobonus defensivt, og det er også derfor, at vi har opnået at få en undtagelse fra markedsføringslovgivningen, så vi kan tilbyde bonuspoint, siger marketings- og salgsdirektør i SAS Leif Rasmussen til ugebrevet.