Ukraine: Putin beordrer styrker tilbage til baser

Udgivet den 04-03-2014  |  kl. 07:18  |  

Den russiske præsident Putin beordrer sine styrker til at trække sig tilbage til sine baser, siger en talsmand fra Kreml ifølge Reuters.

Ifølge talsmanden Dmitrij Peskov har den øvelse, som russerne de seneste dage har haft, været en succes.

Russerne har flere gange sagt, at øvelserne ikke er forbundet til begivenhederne i Ukraine.

Meldinger mandag gik ellers på, at en kilde i det ukrainske forsvarsministerium havde sagt, at Ruslands sortehavsflåde på Krim havde stillet Ukraine et ultimatum: I skal overgive jer inden tirsdag morgen klokken fem (fire dansk tid), ellers angriber vi.

Men tirsdag morgen var det roligt på halvøen.

Rusland afviste da også, at det ultimatum skulle være givet.

- Det er det rene sludder, sagde en unavngiven kilde i den russiske sortehavsflåde ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Russiske soldater har i flere dage omringet Ukraines militære baser på halvøen, hvor Rusland har strategisk vigtige flådebaser.

Sent mandag lød det tilmed, at russisk militær havde taget kontrol over en ukrainsk grænsepost ved en færgeovergang mellem Ukraine og Rusland, og at russerne var i færd med at sende mandskabsvogne med soldater ind på den ukrainske halvø.

/ritzau/Reuters

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank
07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten