Underhuset afviser forsøg på at udelukke brexit uden aftale

Udgivet den 12-06-2019  |  kl. 19:02  |  

Det britiske parlament har onsdag eftermiddag sagt nej til et forslag om at forsøge at udelukke et brexit uden aftale.

Det står klart efter en afstemning i det britiske Underhus.

Forslaget, der blev nedstemt med stemmerne 309-298, ville have givet parlamentet mulighed for senere på måneden at implementere lovgivning, der ville kunne forhindre brexit uden aftale.

Det er uklart, hvilken lovgivning der skulle være tale om.

Ti politikere fra Det Konservative Parti kæmper om at blive den næste britiske premierminister, efter at Theresa May har meddelt sin afgang.

Nogle af dem, heriblandt Boris Johnson, har meddelt, at man vil gå efter et brexit senest den 31. oktober - aftale eller ej.

Deres modstandere frygter derfor, at en kommende premierminister vil tvinge brexit igennem. De frygter, at et brexit uden aftale vil skade Storbritannien voldsomt både politisk og økonomisk.

De har derfor svoret, at de vil finde en måde at udelukke det på.

- Det her er blot begyndelsen. Det er ikke enden på vores forsøg på at stoppe et brexit uden aftale.

- Labour er klar til at bruge alle løsninger for at beskytte job, økonomien og samfundet fra de katastrofale konsekvenser ved et brexit uden aftale, siger Labours brexittalsmand, Keir Starmer, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/AP

Redaktion

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Seneste nyheder

15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne