Unilever viste den langsommeste kvartalvise vækst i to år

Udgivet den 25-04-2013  |  kl. 09:58  |  

Den hollandske forbrugsvarekoncern Unilever, som står bag kendte produkter såsom Dove, Knor, Bercel og Persil, har torsdag morgen fremlagt en markedsopdatering for første kvartal, hvor det bliver til den langsommeste kvartalvise underliggende salgsvækst i i to år. Investorerne i Unilever sender torsdag morgen aktien lavere med 1,92 pct. til 31,90 euro.

Omsætningen steg marginalt med 0,2 pct. til 12,2 mia. euro i første kvartal, mens analytikernes forventninger her lød på 12,5 mia. euro.  

Den såkaldte underliggende vækst hos Unilever steg med 4,9 pct. i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket skuffede pænt i forhold til analytikernes forventninger om en underliggende vækst på 5,5 pct. i kvartalet. Volumenvæksten steg med 2,2 pct. i første kvartal, hvilket også var lavere end forventningerne på 3,0 pct.

Unilever skrev blandt andet, at det især var det europæiske salg som haltede efter med en svager forbrugertillid. Salget i Europa dykkede med 3,1 pct. i første kvartal, hvilket var det største fald fra disse markeder i mere end tre år. Europa udgør omtrent 25 pct. af den samlede omsætning hos Unilever.

Udgivet af: Aktiefokus