USA/åbning: Bryder negativ stemning med Eli Lilly front

Udgivet den 08-08-2024  |  kl. 15:37  |  

Medicinalgiganten og Novo Nordisk-konkurrenten Eli Lilly brager fra handelsstart op i det amerikanske aktiemarked efter fremlæggelse af positivt overraskende kvartalsregnskab.

Her har et vægelsindet formarked strammet op til en positiv åbning inspireret af et positiv nøgletal en time før børsstart for udviklingen på arbejdsmarkedet, og i de første handler udløser det plusser på 1,0 pct. til det brede S&P 500-indeks, på 1,4 pct. til det teknologidominerede Nasdaq-indeks og på 0,6 pct. til de tungest aktiers Dow Jones-indeks.

Dermed ser er der udsigt til en afdrejning fra den negative stemning, som greb New York onsdag aften dansk tid, og som fortsatte torsdag morgen i Asien.

En sløj auktion over amerikanske statsobligationer trak renten op og aktierne ned og genoplivede den frygt for amerikansk recession, som har belastet finansmarkederne de seneste uger og især efter fredagens skuffende amerikanske jobrapport for juli. Det kostede onsdag de tre hovedindeks fald på 0,6-1,1 pct.

STORBANK ØGER SANDSYNLIGHED FOR RECESSION

Den amerikanske storbank JPMorgan har hævet oddsene for en amerikansk recession ved udgangen af 2024 til 35 pct. fra 25 pct. rapporterer nyhedsbureauet Reuters. Det sker med henvisning til aftagende pres på arbejdsmarkedet.

Og på den baggrund fik eftermiddagens amerikanske data for nytilmeldte ledige i sidste uge måske større vægt end sædvanlig som retningspil for de ændringer i pengepolitikken, den amerikanske centralbank, Federal Reserve, måske vil spille ind med.

- USA's ugentlige arbejdsløshedsansøgninger vil være meget betydende i betragtning af de positioner, der har hobet sig op på udkig efter, om Federal Reserve vil sænke renten relativt aggressivt ved årets udgang, siger Marc Ostwald, cheføkonom og global strateg hos ADM Investor Services til Reuters.

Tilgangen af nye ledige faldt i sidste uge til 233.000 fra 249.000 ugen før. Men det var ventet, at 240.000 nye ledige vil melde sig.

Pengemarkederne ser i øjeblikket en 71,5 pct.s mulighed for en rentenedsættelse på 50 basispoint i september, med mulighed for yderligere to sænkninger inden udgangen af 2024, ifølge CME's Fedwatch Tool, skriver Reuters.

ELI OVERRASKER

Selskabsspecifikt brillerer Eli Lilly med et plus på 13,2 pct. i de første handler.

Medicinalgiganten har fremlagt en langt bedre end ventet udvikling for selskabets vigtigste produkter til behandling af fedme og diabetes.

Salget af Eli Lillys fedmehåb Zepbound, der konkurrerer med Novos Wegovy, landede på 1243,2 mio. dollar. Her ventede analytikere adspurgt af Bloomberg News kun 818,9 mio. dollar. Zepbound blev lanceret i USA i november 2023.

I andet kvartal steg salget af Mounjaro, der kæmper med Novos Ozempic, til 3,09 mia. dollar fra 979,7 mio. dollar, hvor analytikerne ventede 2,37 mia. dollar.

Eli Lilly oplyser i sit regnskab desuden, at selskabet har fået yderligere klarhed om timingen og tempoet for udvidelsen af produktionen samt en planlagt lancering af diabetes-midlet Mounjaro uden for USA.

BUMBLE I BUNDEN

Anderledes uheldigt tegner udviklingen sig for dating-app-operatøren Bumble, som onsdag fremlagde sin årlige omsætningsvækstprognose, som vækker bekymringer om vækstplanerne. Det sender aktien ned med 32,7 pct. i kort efter handelsstart.

Aktien i Warner Bros Discovery-aktierne falder 9,2 pct., efter at koncernen har nedskrevet værdien af sine tv-aktiver på grund af usikkerheden omkring gebyrer fra kabel- og satellitdistributører og fornyelser af sportsrettigheder.

Producenten af sportstøj Under Armour stiger 16,7 pct. i den indledende handel oven på en marginal opjustering. Meldingen falder i regnskabet for første kvartal af 2024/25, der er det første i denne omgang, med topchef Kevin Plank ved roret.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
09:32 Aktier/åbning: Svag rød åbning med store fald til Ørsted og Vestas og plus til Novo
09:20 Zealand Pharma ser kun små bivirkninger ved fedmekandidat
09:17 Sampo lidt bedre end ventet ud af tredje kvartal
08:53 Obligationer/Åbning: Dansk rente falder trods stigning i USA
08:50 Novos buldrende fedmeforretning modvirkes af Victoza-justering i tredje kvartal
08:45 Gyldendal opjusterer forventningerne til året
08:37 Pandora varsler yderligere pristigninger og besparelser grundet høje sølvpriser
08:29 Ørsted: Oversigt over analytikernes ændringer efter regnskab for tredje kvartal
08:27 Aktier/tendens: Udsigt til plus - fokus på USA-valg og tal fra Novo og Pandora
08:22 Novo-analytiker om regnskab: Wegovy lyser op - supersællerter mod diabetes skuffer