USA/åbning: Fint fra land igen

Udgivet den 29-11-2012  |  kl. 15:50  |  

Aktierne stiger for anden dag i træk på Wall Street, efter at der fra politisk hold er kommet mere opløftende toner i den langvarige sang om den forestående "finanspolitiske afgrund" ved nytår.

Præsident Barack Obama og Kongressens formand, John Boehner fra Republikanerne, har verbalt nærmet sig hinanden, og begge lader til at tro på, at udfordringerne kan blive løst inden for de kommende uger.

Det sagde de allerede onsdag aften, men torsdag fortsætter optimismen utøjlet. Det brede S&P 500-indeks stiger 0,5 efter ti minutters handel, mens Dow Jones-indekset ligger 0,4 pct. højere, og Nasdaq-indekset løftes 0,7 pct.

Dagens nøgletal var stort set som ventet og har derfor heller ikke påvirket risikoappetitten synderligt. BNP-væksten i tredje kvartal var på 2,7 pct. ifølge torsdagens reviderede opgørelse. Det var et pænt løft i forhold til de 2,0 pct., den første opgørelse viste, men økonomerne havde også forudset udviklingen - de ventede i gennemsnit en revidering til 2,8 pct. ifølge Bloomberg.

Samtidig viste ugens tal for nytilmeldte ledige et fald til 393.000 mod en forventning om 390.000.

Blandt enkeltaktierne får Tiffany & Co. en kurslussing, efter at smykkekæden kom skuffende ud af sit tredje kvartal og samtidig nedjusterede forventningerne til hele 2012/13, der løber fra februar til januar, markant. Aktien falder 7,4 pct. til 59,01 dollar.

Også boghandlerkæden Barnes & Nobel får investorernes galde at føle. Aktien falder 5,5 pct. til 15,17 dollar efter en skuffende omsætning i sit andet kvartal.

Research In Motion, der står bag Blackberry-mærket, får til gengæld til at få et pænt løft. Goldman Sachs har løftet sin anbefaling på RIM-aktien, som stiger 8,9 pct. til 12,09 dollar, den højeste kurs i mere end seks måneder.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op