USA/åbning: Indleder med fald efter nøgletal og stigning i markedsrenter

Udgivet den 17-01-2024  |  kl. 15:43  |  

De seneste dages stigende markedsrenter fortsætter onsdag med at lægge pres på de amerikanske aktier, som har startet dagen med fald.

Flere centralbankmedlemmer på mødet World Economic Forum-konferencen i Davos har indikeret, at markedet er for optimistisk i vurderingen af kommende rentenedsættelser fra de store centralbanker.

Og dagens vigtigste nøgletal fra USA, udviklingen i detailsalget, viste en lidt større stigning i december end ventet på 0,6 pct., hvilket har presset den tiårige amerikanske statsrente op i 4,10 pct. fra omkring 4,08 pct. før offentliggørelsen, mens niveauet for to dage siden var 3,94 pct.

Kort efter åbningen ligger det brede S&P 500-indeks 0,7 pct. lavere, mens Dow Jones-indekset falder 0,4 pct. Nasdaq-indekset klarer sig dårligst med et fald på 1,2 pct.

Investorerne er fortsat ikke færdige med at sælge ud af aktien i flyselskabet Spirit Airlines, efter at en amerikansk distriktsdommer, William G. Young, tirsdag besluttet sig for at blokere for Jetblue Airways' overtagelse af selskabet for 3,8 mia. dollar.

Nyheden sendte tirsdag aktien ned med 47 pct., og onsdag fra åbningen falder den yderligere 18 pct.

Årsagen til afvisningen er, at en sammenlægning af de to ville svække konkurrencen på lavpris-markedet for luftfart, og det ville skade forbrugerne, vurderede dommeren.

Jetblue steg tirsdag 4,9 pct., men falder onsdag med 4,6 pct.

Storbanken U.S. Bancorp nød godt af de høje renter i fjerde kvartal, der sikrede bedre nettorenteindtægter end ventet.

Det justerede resultat per aktie endte i kvartalet på 0,99 dollar, hvor analytikerne havde ventet 0,93 dollar ifølge Bloomberg News.

Aktien stiger fra start 0,3 pct.

Skuffende nøgletal fra Kina tidligere på dagen lægger fra åbningen pres på de kinesiske aktier, der er børsnoteret i USA.

Fra start falder Alibaba 2,4 pct. og Baidu med 4,0 pct. Bilibili dykker desuden 4,5 pct. og elbilproducenten XPeng med 7,1 pct.

For Hang Seng-indekset i Hongkong betød de triste økonomiske data onsdag et indeksfald på knap 4 pct.

De nedslående nyheder fra Kina stod da også i kø onsdag, hvor nyt om boligmarkedet, den økonomiske vækst og aktiviteten viste ringere takter end ventet.

Efter børslukketid i USA kommer der onsdag regnskab fra stålproducenten Alcoa. Aktien starter onsdagens handel med et fald på 1,8 pct. efter en dukkert på 7,2 pct. tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder
12:21 Goldman Sachs ser det globale fedmemarked vokse til 130 mia. dollar i 2030
11:43 Obligationer/middag: Uventet høj inflation i eurozonen sender renten højere
11:42 Aktier/middag: Aktiesalg sender Torm baglæns mens Mærsk har endnu en god dag efter ratetal
11:24 Renterne går i vejret efter overraskende høje inflationstal
11:21 Økonomer frygter ikke at højere end ventede inflationstal afsporer rentenedsættelse fra ECB
11:05 De europæiske forbrugerpriser stiger uventet i maj
11:02 ECB's Panetta advarer mod at udskyde rentenedsættelse
09:47 NKT gennemfører salg af Photonics til højere slutpris
09:14 Aktier/åbning: Aktiesalg sender Torm baglæns i afdæmpet marked
09:07 Torms hovedaktionær sætter næsten 7 mio. aktier til salg - aktien falder
09:07 Mærsk kan se spotraterne fortsætte kraftigt i vejret
08:53 De franske forbrugerpriser steg mindre end ventet i maj
08:42 Obligationer/åbning: Lille rentefald op til inflationstal fra Europa og USA