USA/åbning: Oracle og store teknologiselskaber trækker for i grøn start

Udgivet den 10-09-2024  |  kl. 15:41  |  

De store teknologiselskaber er med til at drive en grøn start for de amerikanske aktier, der også har medvind efter et opløftende regnskab fra softwareselskabet Oracle

Det brede S&P 500-indeks åbner 0,4 pct. højere, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks stiger 0,5 pct. Det smallere Dow Jones-indeks kommer fra start med et plus på 0,1 pct.

S&P 500-indekset steg mandag 1,2 pct. I sidste uge tabte hovedindekset 4,2 pct., hvilket var den dårligste start på september ifølge data, der går tilbage til 1953, skriver Bloomberg News.

Både Dow Jones og Nasdaq vandt begge også frem med 1,2 pct. mandag.

Blandt de store teknologiselskaber var plusser på 3,5 pct. for Nvidia, 2,3 pct. for Amazon og 2,6 pct. for Tesla med til at drive fremgangen mandag.

Tirsdag fortsætter de tre med at trække for med fremgang på 2,2 til 2,8 pct.

SPÆNDING OM POLITIK OG RENTER

Markedsstemningen er lidt til den forsigtige side, da investorerne forsøger at balancere frygten for en amerikansk recession med sandsynligheden for en blød landing for verdens største økonomi.

Bekymringerne går efter fredagens halvsvage jobrapport også på, at den amerikanske centralbank er kommet for sent i gang med at sætte renterne ned.

Den politiske risko er også stor i øjeblikket, da den tidligere præsident Donald Trump natten til onsdag skal debattere med USA's nuværende vicepræsident, Kamala Harris, i kampen om at blive landets næste præsident.

- Vi er nødt til at se, hvad der rent faktisk udspiller sig og hvorvidt det vil påvirke markederne, siger Grace Peters, investeringsstrategichef hos JPMorgan, til Bloomberg TV.

- Vi vil holde øje med toldafgifter, handelspolitik og skatter i debatten.

ORACLE BELØNNES FOR FORTSAT CLOUD-FREMGANG

Aktien i Oracle stiger 10,3 pct. til 154,34 dollar efter et bedre end ventet regnskab for første kvartal, hvor AI-drevet efterspørgsel har været med til at booste softwareselskabets cloud-forrenting.

Finanshuset Morgan Stanley har efterfølgende hævet sit kursmål for aktien til 145 dollar fra 125 dollar, idet der henvises til, at de vigtige poster i softwarekoncernens regnskab viser positive takter efter skuffelsen i seneste regnskab, da bookingvæksten tager til igen.

Blandt de store teknologiselskaber åbner Apple-aktien med et fald på 0,9 pct., efter at EU-Domstolen tirsdag har afgjort, at iPhone-producenten nu skal til lommerne og betale knap 97 mia. kr. tilbage til Irland.

Bankerne er i fokus efter rygter om, at en forøgelse af myndighedernes kapitalkrav vil være mindre end ventet.

De største amerikanske banker står ifølge Bloomberg News over for en forøgelse på 9 pct. i kapitalkravene, hvor den oprindelige plan fra den amerikanske centralbank, den amerikanske bankgarantifond, FDIC, og finansministeriet lød på 19 pct.

I onsdagens første handler løftes Wells Fargo med 0,9 pct. og JPMorgan med 0,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

08:18 Huscompagniet får byggetilladelse til rækkehusprojekt i Haslev
08:08 Råvarer: Bekymringer om situationen i Mellemøsten presser oliepriserne op
07:41 Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag