USA/åbning: Positiv stemning fra starten af handlen på valgdagen - Trump-aktien løftes

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 15:44  |  

De amerikanske aktiehandlere indleder på dagen for det amerikanske præsidentvalg børshandlen i New York med en positiv tilgang.

Kort efter åbning af handlen med de amerikanske aktier er åbnet tirsdag eftermiddag løftes de tre store aktieindeks med 0,5 pct. for det brede S&P 500-indeks, med 0,7 pct. for det teknologidominerede og rentefølsomme Nasdaq-indeks og med 0,2 pct. for de tunge aktiers Dow Jones-indeks.

Den relativt optimistiske åbning giver lidt revanche til aktierne efter den negative udvikling i den amerikanske aktiehandel mandag, hvor S&P 500-indekset tabte 0,3 pct., mens Dow Jones-indekset faldt 0,6 pct., og Nasdaq-indekset gik tilbage med 0,3 pct.

EKSTREMT TÆT I MENINGSMÅLINGER

Dagens altoverskyggende begivenhed er det amerikanske præsidentvalg mellem den republikanske kandidat Donald Trump og demokraten Kamala Harris.

De to kandidater ligger ekstremt tæt i meningsmålingerne, og der er heller ikke meget hjælp at hente hos bookingselskaber for de, der gerne vil spille lidt på valgets udfald.

Harris fik en lille fordel på PredictIt i løbet af natten, men Trump fastholdt føringen på Polymarket og Betfair, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

TRUMP MEDIA STIGER TÆT PÅ 10 PCT.

Men i aktiemarkedet er der måske et fingerpeg om en valgsejr til Donald Trump:

Trump Media & Technology Group stiger 9,7 pct. i den indledende handel på valgdagen, og Trump-støtten Elon Musks Tesla stiger 3,0 pct.

Markederne har allerede prissat et element af, at Trump vinder til en vis grad, men vi bliver bare nødt til at se, hvad resultatet er, siger Ben Ritchie, leder af udviklede markedsaktier hos det britiske investeringsselskab Abrdn til Reuters.

Udover valget af præsident handler tirsdagens valg sig også om sammensætningen af kongressen i Washington, og her forudser mange analytikere ifølge Reuters en splittet kongres, som vil begrænse præsidentens mulighed for at gennemføre væsentlige politiske ændringer.

De første valgsteder i USA lukker ved midnatstid natten til onsdag, og de sidste lukker kl. 06.00 dansk tid i Alaska i i Hawaii.

MEGACAP IGNORERER RENTESTIGNING

Den tiårige toneangivende amerikanske rente er tirsdag eftermiddag steget 3 basispoint til 4,3 pct., men det synes ikke at belaste de ellers så rentefølsomme megaaktier.

Alphabet stiger 0,1 pct. i de første handler, Nvidia stiger 1,5 pct., Microsoft stiger 0,3 pct., og Apple vinder 0,5 pct.

Mere selskabsspecifikt er det tirsdag kort efter markedsåbningen et plus på 0,5 pct. til flyproducenten Boeing, selv om en langvarig og lammende strejke sluttede mandag, da de 330.000 fabriksarbejdere accepterede en ny overenskomst, som giver en lønstigning på 43,65 pct. over fire år. t nyt kontrakttilbud.

I tirsdagens indledende er det er plus på 14,3 pct. til softwareudvikleren Palantir, som overgik forventningerne med sit kvartalsregnskab mandag aften efter børslukketid. Aktien steg 16,5 pct. i eftermarkedet.

Ud over udfaldet af præsidentvalget kan markedet se frem mod ugens møde i den amerikanske centralbanks renteudvalg. Det sluttes onsdag aften med en rentemeddelelse, og nærmest sikre forventning er, at den vil gå ud på en rentenedsættelse på 25 basispoint. Men udsigterne for fremtidige lempelser er blevet mere usikre, da makrodata peger på det seneste har indikeret en stærk økonomi.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile
09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang