USA: Beige Book fortæller om "beskeden" vækst og toldusikkerhed

Udgivet den 04-09-2019  |  kl. 20:24  |  

De fleste af Federal Reserves forskellige distrikter oplevede en "beskeden" vækst, og selv om usikkerhed omkring handelspolitikken og nye toldsatser fortsatte, så var de fleste virksomheder fortsat optimistiske på kort sigt. Forbruget udviklede sig dog blandet, og hussalget var begrænset i de fleste af områderne på grund af lavt udbud.

- Selv om bekymringer omkring tariffer og handelspolitisk usikkerhed fortsatte, var flertallet af virksomheder stadig optimistiske omkring de kortsigtede udsigter, hedder det i Federal Reserves periodiske udgivelse af Beige Book for perioden frem til den 23. august, som Federal Reserve Bank og Atlanta har forfattet.

- I det store hele antydede rapporter fra Federal Reserves distrikter, at økonomien udvidedes med en beskeden fart frem til slutningen af august.

Omvendt var signalerne fra husholdningernes indkøb blandede, mens bilsalget steg "beskedent" i de fleste distrikter. Samtidig var fremstillingsaktiviteten "en smule" lavere i forhold til den seneste Beige Book, og på grund af uheldigt vejr, lave priser og handelsrelateret usikkerhed, var landbrugets vilkår stadig svage.

For beskæftigelsen var der også tale om en "beskeden" fremgang, ligesom tidligere perioder, og der blev observeret stramhed i forskellige arbejdsmarkeder og for forskellige kompetencer, hvilket hindrede væksten i visse sektorer. Lønnen udviklede sig med "beskeden til moderat" hast, men med mest opadgående pres i ufaglærte jobs og inden for teknologi, byggeriet og professionelle services.

- Selv om beskæftigelsen varierede i forhold til brancher, noterede nogle distrikter, at beskæftigelsen i fremstillingssektoren var flad eller faldende, hedder det dog.

Priserne voksede også "beskedent" i de 12 distrikter. I nogle distrikter berettede detailforretningen og produktionsvirksomheder om øgede inputomkostninger, og især fremstillingsvirksomhederne havde svært ved at sende omkostningerne videre til kunderne, forklarer rapporten.

- Distriktsindberetningerne om konsekvensen af tariffer for priserne var blandede, da nogle distrikter forventede, at effekten ikke vil blive mærket de første få måneder.

Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, periodiske økonomiske barometer-aflæsning, Beige Book, er ikke er en systematisk undersøgelse, men en anekdotisk samling, som afspejler de enkelte distrikters indtryk af den regionale økonomi.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:26 Tysk våbenproducent får kæmpeordre og godkendelse - aktien i højeste niveau nogensinde
11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske
10:40 Morgan Stanley ser gode muligheder i Carlsbergs Britvic-køb: Genoptager med "overvægt"
10:36 Vestas-aktien i laveste niveau i mere end fem år
09:43 Carlsberg får sænket kursmålet med knap 18 pct. hos fransk børshus
09:42 Danske Andelskassers Bank ser lavere resultat i investeringstungt 2025
09:37 Danske Bank venter stærkt fjerde kvartal fra Pandora og løfter kursmål
09:12 Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
09:08 Aktier/åbning: Mærsk sendes til bunds i rødt marked efter skåret anbefaling og kursmål
08:53 Obligationer/åbning: Renterne starter i slæbegear - taler får fokus i eftermiddag
08:46 Norden får sænket kursmålet hos svensk børshus
08:28 Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump
08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse