USA-firma køber Arcodan, som Dansk Kapitalanlæg ejer 27,8 pct. af

Udgivet den 19-02-1997  |  kl. 09:52  |  

Det amerikanske selskab,Scientic-Atlanta, som beskæftiger sig med datatransmission, har købt det danske selskab Arcodan, som ejes af Dansk Kapitalanlæg, Pen-Sam, Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse og Migatronic, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

Handlen ventes afsluttet den 28. februar 1997 og salgsprisen oplyses ikke. Arcodan er førende producent af hovedstationer, fiber-optiske transmissionsudstyr og elektriske forstærkere til kabel-tv.

Opkøbet begrundes fra amerikansk side med et ønske om at ekspandere på det europæiske marked. Arcodans adm. dir. Peter Rathje glæder sig over opkøbet og oplyser, at det skaber muligheder for yderligere vækst og teknologiudvikling. Arcodans omsætning var ved udgangen af 1996 over 200 mio. kr. Antallet af ansatte udgjorde 270.

Udgivet af: NPinvestordk