USA: Fjerner nøgleformulering om at "agere passende"

Udgivet den 30-10-2019  |  kl. 19:21  |  

Den amerikanske centralbank sænkede onsdag som ventet sin toneangivende rente med 25 basispoint, men samtidig valgte Federal Reserves chefer også at slette en nøgleformulering i sin rentetekst.

Tilbage i juni brugte banken for første gang formuleringen om at "agere passende", og det blev måneden efter fulgt op af en rentesænkning. I juli og september var formuleringen atter med, og begge gange er det, i september og nu i oktober, blevet fulgt til dørs af rentenedsættelser på det efterfølgende rentemøde.

- Komiteen vil fortsat overvåge konsekvenserne for de økonomiske udsigter af indkommende information, mens den vurderer den passende sti for målområdet for federal funds rate, skriver Federal Reserve i stedet onsdag.

I sin rentemeddelelse konstaterer banken, at det amerikanske arbejdsmarked "fortsat er stærkt", og at den økonomiske aktivitet er steget med en "moderat hast". Federal Reserve betoner også en stærk vækst i husholdningernes forbrug, mens det noteres, at erhvervslivets investeringer "fortsat er svage".

Der er også fortsat en inflation i USA, som "løber under" de 2 pct. om året, som er bankens mål, og der er ikke konstateret ændringer i de langsigtede inflationsforventninger.

- I lyset af konsekvenserne af globale udviklinger for de økonomiske udsigter samt afdæmpet inflationspres har komiteen besluttet at sænke målområdet for federal funds rate til 1,50 til 1,75 pct., skriver Federal Reserve, som fortsat ser "usikkerheder omkring udsigterne" for økonomien, i sin rentemeddelelse.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Seneste nyheder

11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix
09:44 Columbus fortsætter positiv udvikling fra stigende efterspørgsel trods svære markedsvilkår
09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start
09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas
08:20 Ørsted tjener markant flere penge end ventet
08:17 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening