USA: Forbrugerpriser ses stige 0,2 pct i november

Udgivet den 15-12-2000  |  kl. 13:47  |  

København--15. december--NetPosten--Markederne afventer eftermiddagens amerikanske forbrugerpristal for november, som ventes at vise en stigning på 0,2 pct. månedligt for headlineinflationen og 0,1 pct. for kerneinflationen.

En negativ overraskelse ventes at udløse en pæn modreaktion på de sidste to dages meget positive stemning på rentemarkedet. Forventningen er dog, at hvis der kommer en overraskelse, vil den være i positiv retning ovenpå, at PPI-tallene torsdag var uændrede fra oktober til november mod forventning om en stigning på 0,1 pct.

Ifølge Danske Bank har markedet indregnet lempelser på ca. 40 basispoint fra Fed inden marts, hvilket kan sætte en bremse for yderligere rentefald i den korte ende.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder