USA / Myndighederne vil øge bankernes kapitalkrav

Udgivet den 09-07-2013  |  kl. 16:10  |  

De amerikanske myndigheder vil øge kapitalkravet for de største amerikanske banker til 5 pct. af aktiverne for moderselskaberne og 6 pct. for deres bankenheder. Det skriver Bloomberg News med henvisning til en plan fra de amerikanske myndigheder.

Den amerikanske plan går længere en planen fra Basel-komiteen, der blev gennemført i 2010 for at forebygge en gentagelse af krisen i 2008, som næsten lagde det finansielle system i grus. Ændringerne vil medføre at bankerne finansierer flere aktiver med kapital der kan absorbere tab i stedet for med lånte penge.

Det rammer flere af de store amerikanske bankaktier. JPMorgan falder 0,6 pct. til 54,39 dollar efter at have ligget uændret lige før meddelelsen og Goldman Sachs falder 0,1 pct. til 153,63 dollar efter at have ligget i 154,60 dollar før meddelelsen.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder