USA: Nytilmeldte ledige overrasker svagt negativt

Udgivet den 27-09-2018  |  kl. 14:33  |  

214.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge.

Det var lidt flere nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge medianen af estimater indsamlet af Bloomberg var der blandt økonomerne ventet 210.000 nye ledige.

Ugen før meldte 202.000 sig ledige for første gang. Det tal er revideret fra 201.000 ved første opgørelse for en uge siden.

Antallet af fortsatte ledige faldt til 1,661 mio. mod estimeret 1,678 mio. ifølge Bloomberg og 1,645 mio. ugen tidligere.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder