USA: Ordreindgangen på varige goder overrasker positivt

Udgivet den 27-10-2020  |  kl. 13:34  |  

Den amerikanske ordreindgang på varige forbrugsgoder steg en del mere end ventet i september fra august.

Fremgangen landede på 1,9 pct. mod estimeret 0,5 pct. blandt økonomer, viser data fra Bloomberg News.

Måneden før steg ordreindgangen med 0,4 pct., viser den reviderede opgørelse. Der var tidligere meldt om en stigning på 0,5 pct.

Renset for transportsektoren viste ordreindgangen en stigning på 0,8 pct. i september mod ventet 0,4 pct. blandt analytikere ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder