USA: Ordrer på varige goder, november: +1,2 pct.

Udgivet den 23-12-1999  |  kl. 14:38  |  

København--23. december--NetPosten--De amerikanske ordrer på varige goder steg 1,2 pct. i november, den første stigning siden august, viser tal fra handelsministeriet torsdag.

Markedet havde kun ventet en stigning på 0,5 pct. i november. Ministeriet oplyser, at stigningen især skyldes en opgang på 8,7 pct. i ordrerne på elektronisk udstyr, idet ordrerne viste faldende tendens i de fleste andre kategorier.

Ekskl. transport steg ordrerne med 2,2 pct. i november.

Stigningen i november følger en revideret 0,9 pct.-nedgang i oktober. Det oprindelige fald var på 1,2 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder