USA: Påbegyndt boligbyggeri stiger - men tilladelser skuffer

Udgivet den 17-05-2016  |  kl. 14:34  |  

Det påbegyndte boligbyggeri steg i april med mere end end ventet, ligesom antallet af byggetilladelser i USA er steget.

Det påbegyndte boligbyggeri steg til 1.172.000 enheder fra 1.099.000 i måneden før. Her var der ventet 1.125.000 enheder af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg.

Antallet af byggetilladelser steg ligeledes - nemlig til 1.116.000 enheder fra 1.077.000 måneden før. Det var imidlertid en mindre fremgang end ventet. Her var konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg nemlig 1.135.000 tilladelser.

Begge nøgletal er sæsonjusterede og opgjort på helårsniveau.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder