USA: PMI service og samlet skuffer i november

Udgivet den 23-11-2021  |  kl. 15:50  |  

De amerikanske indkøbschefer havde i november et mere pessimistisk syn på aktiviteten i den amerikanske økonomi, end tilfældet var i måneden før.

Det viser en foreløbig opgørelse af PMI tirsdag.

Indekset landede i november på 56,5 mod 57,6 i måneden før.

Det var særligt indekset for servicesektoren, der overraskede negativt.

For servicesektoren blev PMI således opgjort til 57,0 i november mod økonomernes forventning om 59,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. I måneden før var tallet 58,7.

For industrisektoren landede PMI til gengæld på 59,1 præcis som ventet og 58,4 måneden før.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder