USA: Stor nedrevidering mere end opvejer overraskende stor jobskabelse i februar

Udgivet den 08-03-2024  |  kl. 15:16  |  

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 275.000 personer i februar. Til gengæld har en revision af tallene i både december og januar vist en lavere jobskabelse end hidtil opgjort.

Der var i februar ventet en jobskabelse uden for landbruget på 200.000 ifølge økonomer adspurgt af Bloomberg News.

I januar var der tale om en jobskabelse på 229.000, hvilket er en væsentlig nedrevidering fra hidtil udmeldte 353.000 job, og i december blev der skabt 290.000 job mod tidligere 333.000. I alt betyder det, at jobskabelsen i de to måneder reelt var 167.000 mindre end opgjort.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 223.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 165.000. Også her er sidste måneds tal blevet revideret væsentligt ned til 177.000 fra 317.000.

Samlet steg arbejdsløsheden til 3,9 pct. fra 3,7 pct. Økonomerne ventede en fastholdt arbejdsløshed.

De gennemsnitlige timelønninger steg helt som ventet i februar med 4,3 pct. på årsbasis. I januar viste de gennemsnitlige timelønninger en stigning på 4,4 pct. Også her er der tale om en revidering, da der tilbage i januar blev offentliggjort en stigning i gennemsnitslønningerne på 4,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder