USA/aktier: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne- GENT

Udgivet den 21-05-2019  |  kl. 22:45  |  

Slingrekursen i Det Hvide Hus i Washington over for amerikansk samhandel med den kinesiske it-gigant Huawai skabte igen tirsdag bevægelse i det amerikanske aktiemarked. Nu med positivt fortegn.

Udskydelsen i 90 dage af et forbud, mod at amerikanske selskaber handler med Huawei, lagde grund til en positiv udvikling, hvor S&P 500-indekset og Dow Jones-indekset lukkede henholdsvis 0,9 pct. og 0,8 pct. højere.

Nasdaq-indekset, der domineres af de selskaber, der er mest følsomme over for samhandlen med den kinesiske it-sektor generelt, sluttede 1,1 pct., højere.

Mandag faldt S&P 500-indekset 0,7 pct., og Dow Jones-indekset tabte 0,3 pct., mens Nasdaq tabte 1,5 pct. under indtryk af blokeringen af Huaweis adgang til amerikanske teknologi.

- Det er nyheden om, at amerikanerne trækker en lillebitte smule i land, konstaterer seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen som det væsentligste tema i tirsdagens amerikanske aktiemarked.

Det var tidligt tirsdag - dansk tid - at USA's handelsminister, Wilbur Ross, ifølge nyhedsbureauet AFP, oplyste at USA har udsat forbuddet mod at handle med Huawei i 90 dage.

- Der har været nogle uhensigtsmæssige konsekvenser af, at man får forbudt for meget, så nu har man givet 90 dagens forlængelse til, at man kan finde ud af noget andet. Og det bliver så tolket som en forbrødring i markedet, som er lidt nervøst for tiden, konstaterer seniorstrategen, som ikke helt deler den opfattelse.

I spidsen for tirsdagens stigninger ligger de selskaber, der faldt mest mandag.

- Det er halvleder-selskaberne, som ubetinget er den sektor, der nemmest bliver ramt af det, der sker i øjeblikket, siger Lars Skovgaard Andersen og nævner Qualcomm, Nvidia og Intel, som selskaber i den kraftigste bølgegang. De tre selskaber steg tirsdag henholdsvis 1,5 pct. 2,2 pct. og 2,1 pct.

Men også tunge selskaber, der ellers intet har med it at gøre, som for eksempel Caterpillar, der fremstiller kæmpe entreprenørmaskiner, er ifølge Lars Skovgaard Andersen med på opsvinget alene i kraft af deres cykliske karakter. Caterpillar sluttede tirsdag 2,0 pct. højere i 124,92 dollar

FLERE REGNSKABER

Mere selskabsspecifikt kunne de amerikanske aktiehandlere tirsdag lade sig inspirere af en lille håndfuld regnskaber og andre selskabsmeddelelser samt nøgletal for bolighandlen.

Varehuskæden Kohl's regnskab skuffede i forhold til salget i første kvartal med en nettoomsætning på 3,8 mia. dollar. Konsensusestimatet lød på 3,9 mia. dollar, og selskabet nedjusterede dertil sine forventninger til hele årets overskud. Aktien faldt 12,4 pct. til 55,13 dollar.

PENNEY TABTE 46 CENT

Detailkæden J.C. Penneys regnskab skuffede også på både omsætning og indtjening og blev sendt 7,4 pct. ned til 1,06 dollar. Det justerede resultat per aktie viste et tab 46 cent, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et minus på 38 cent.

HOME DEPOT UÆNDRET

Byggevarekæden Home Depot leverede et overskud per aktie, der var bedre end ventet i årets første kvartal, men det sammenlignelige salg faldt. Aktien steg 0,2 pct. til 191,40 dollar.

MEDICINALOPKØB

Medicinalkoncernen Merck & Co. oplyste ifølge Bloomberg News, at den har købt Peloton Therapeutics Inc. for 2,2 mia. dollar dagen før Pelotons børsdebut, hvor markedet havde værdisat selskabet til 756 mio. dollar.

Merck-aktien steg 0,8 pct. til 79,50 dollar.

SVAGT BOLIGSALG

Salget af eksisterende boliger faldt i april 0,4 pct. i forhold til måneden før til 5,19 mio. solgte boliger ifølge sæsonjusterede, annualiserede tal. Ifølge Bloomberg News var der ventet et salg på 5,35 mio. boliger svarende til en stigning på 2,7 pct. på månedsbasis.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal