USA/lukning: Øget tro på Trump som præsident gav aktiestigninger i New York

Udgivet den 16-07-2024  |  kl. 06:32  |  

Stigende tro på Donald Trump som vinder af det kommende amerikanske præsidentvalg gav mandag kursstigninger på aktiebørserne i New York.

Og stigningerne står til at fortsætte tirsdag. Futures indikerer plusser i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Weekendens fejlslagne attentatforsøg mod Trump øgede forventningerne til en sejr til den republikanske præsidentkandidat, som mandag også annoncerede valget af senator J.D. Vance som sin vicepræsidentkandidat.

Det brede amerikanske S&P 500-indeks var i plus hele dagen igennem, men en stigning på 0,3 pct. til 5631,22 var lige akkurat ikke nok til at slå rekorden fra onsdag i sidste uge på 5633,91.

Rekord var der til gengæld i Dow Jones-indekset, som fredag for første gang nogensinde niveauet krydsede 40.000, og mandag udbyggede fremgangen med et plus på 0,5 pct. til 40.211,72.

Imens endte Nasdaq-indekset 0,4 pct. højere i 18.472,57, hvilket var lidt under rekordniveauet fra onsdag i sidste uge.

BETTINGSIDE HAR TRUMP TIL AT SEJRE

Ifølge bettinghjemmesiden Predictit sættes sandsynligheden nu til 66 pct. for en sejr til Trump mod 60 pct. i fredags. Og aktiemarkedet synes umiddelbart at foretrække en republikansk præsident i embedet.

- I en republikansk regering vil man se en lavere skattepolitik, en lavere reguleringspolitik ... det er typisk godt for aktier. Vi ser noget af dette i form af fremadrettede forventninger fra investorer på nuværende tidspunkt, siger Chris Zaccarelli, investeringschef for Independent Advisor Alliance, til Reuters.

Den stigende sandsynlighed for fire nye år med Donald Trump i Det Hvide Hus styrkede udvalgte sektorer som olieproducenter, våbenaktier, private fængselsaktier og sundhedsforsikringsselskaber.

Og Trump-relaterede aktier havde særligt meget luft under vingerne i mandagens marked, hvor Trump Media & Technology Group steg 49 pct., mens videodelingsplatformen Rumble kunne notere et plus på 20,7 pct.

Geo Group og Corecivic, der begge er private udbydere af fængsler, steg 9,3 og 8,0 pct., og våbenproducenterne Smith & Wesson og Sturm Ruger løftedes 11,4 og 5,4 pct.

I finanssektoren steg Goldman Sachs efter sit regnskab for andet kvartal med 2,7 pct. Både indtægter og indtjening var bedre end ventet af analytikerne.

DEN GRØNNE SEKTOR FALDER

I det overordnede positive marked skilte de grønne aktier sig negativt ud, efter at Donald Trump tidligere har udtalt sig negativt om grønne teknologier, herunder ikke mindst vindmøller.

Det tyngede den amerikanske energiudvikler GE Vernova, der producerer vindmøller, med 1,6 pct., og vindparkudvikleren Nextera tabte 6,6 pct. Samtidig faldt solenergiudviklerne Solaredge og First Solar med 15,4 og 8,5 pct.

Omvendt steg olieselskaber som Exxon Mobil, Chevron og Halliburton med 1,6-3,8 pct.

Den amerikanske stormagasinkæde Macy's har afvist et bud fra en investorgruppe bestående af Arkhouse Management og Brigade Capital.

Buddet på 24,80 dollar per aktie har tidligere understøttet aktien, men afvisningen af buddet sendte mandag aktien ned med 11,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel