USA/lukning: Trumps løjtnant sikrede rekorder - Apple også i ny top

Udgivet den 15-11-2019  |  kl. 22:07  |  

"Meget konstruktive" handelssamtaler mellem Kina og USA sendte en positiv stemning ind på aktiemarkederne i USA, hvor alle tre hovedindeks blev løftet til rekord.

Det brede S&P 500-indeks steg med 0,8 pct. Dermed er indekset oppe med mere end 24 pct. i 2019, ligesom det sikrede sig sin 22. lukkerekord i år. Teknologitunge Nasdaq gik samtidig også op med 0,7 pct., mens Dow Jones vandt 0,8 pct.

SKEPSIS BYTTET UD MED HÅB

Efter nogle dage med handelsskepsis var Larry Kudlow, præsident Donald Trumps øverste økonomiske rådgiver, ude med optimistiske meldinger omkring handelsforhandlingerne med Kina. Kudlow betegnede samtalerne som meget konstruktive og fortalte, at man er tæt på en aftale, om end ikke helt i mål, men med daglig kontakt.

- Vi har haft de her dage med tilløb til små korrektioner i markedet, men i dag har vi lidt positiv medvind fra Kudlows bemærkninger. Næsten alle sektorer er i plus. Vi er samtidig på vej mod ultimo på året, og mange investorer er bange for at gå glip af fremgangen, siger Lars Skovgaard Andersen, som er seniorstrateg hos Danske Bank.

- Det er præcis, som Trump ville ønske det. Han vil nok gerne holde tingene lidt i ave, og så få en større positiv reaktion, når han skriver under på en aftale. Han vil dog heller ikke på weekend med minusser, og så sender han en løjtnant ud og siger, det går godt. Det er helt efter bogen.

SUNDHED I TOP

Sundhedsaktierne toppede i fredagens S&P 500-indeks med et plus på 2,2 pct. Sektorens højeste niveau siden 1989 og løftet af plusser til sygekassen Unitedhealth på 5,3 pct., på 3,0 pct. til medicinalkæmpen Johnson & Johnson og på 2,0 pct. til farmagiganten Pfizer

Sektoren fik medvind af, at en imødeset tale fra præsident Trump omkring omkostningerne til sundhed i USA var uden det helt store bid, og investorerne trak på skuldrene af tiltag, der skal sikre øget gennemsigtighed med priser.

Med til at løfte var også, at senator Elizabeth Warren, som er en af frontløberne blandt de demokratiske præsidentkandidater fremlagde sig udspil til "sygesikring for alle" via et "single payer"-system, og det indeholdt en "betydelig overgangsperiode".

It-sektoren klarede sig næstbedst og gik op med 0,8 pct. Blandt it-aktierne var det Microsoft og Apple, som trak mest for.

Apple vandt frem med 1,2 pct. til 265,76 dollar - endnu en rekord - efter et løftet kursmål fra JPMorgan, som ser, at æblekoncernen kan femdoble sine reklameindtægter til 11 mia. dollar på seks år, skrev Yahoo Finance. JPMorgan har lagt 10 dollar til kursmålet til 290 dollar per aktie.

Microsoft lagde også 1,3 pct. til, mens Googles ejer, Alphabet, vandt 1,9 pct., og Facebook steg med 1,0 pct.

HVER SIN VEJ PÅ CHIP-REGNSKABER

Chipaktierne steg som undergruppe med 0,7 pct. Her gik det hver sin vej for Nvidia og Applied Materials efter regnskaber torsdag aften.

Nvidia klarede sig solidt gennem sit tredje kvartal, men prognosen for salget i fjerde kvartal matchede dog ikke det, som Wall Street havde håbet på, og aktien faldt fredag med 2,7 pct.

Applied Materials, der er underleverandør til chipproducenterne, gik omvendt op med 9,0 pct. Koncernen havde et bedre end ventet fjerde kvartal, og samtidig spår koncernen et stærkt første kvartal i det nye regnskab på grund af en sund udvikling i efterspørgslen.

- Applied Materials' fjerde kvartal afspejler en sund fremgang i efterspørgslen på halvlederudstyr kombineret med en stærk eksekvering på tværs af selskabet, sagde Gary Disckerson, topchef i selskabet, i regnskabet.

PÅ MENUEN HOS BUFFETT

RH, som gør sig inden for boligindretning, steg også med 7,6 pct. på nyheden om, at det store investeringsselskab Berkshire Hathaway, som er drevet af milliardæren Warren Buffett, har sikret sig en ejerandel på 6,5 pct. koncernen gennem tredje kvartal.

Den økonomisk udfordrede stormagasinkæde J.C. Penney vandt også 6,4 pct., efter at topchef Jill Soltau ytrede sig positivt om den igangværende restrukturering og efter en oppræcisering af prognosen for driftsoverskuddet.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering