USA/middag: Kursfald på ny usikkerhed - debut til Woof of Wall Street

Udgivet den 14-06-2019  |  kl. 18:11  |  

De amerikanske aktiemarkeder falder fredag. Stemningen er påvirket af en nedjustering fra Broadcom torsdag aften, da chipproducenten placerede skylden ved handelskrigens dør. Samtidig lægger spændingerne i Mellemøsten en dæmper på humøret.

Det brede amerikanske aktiemarked, målt ved S&P 500-indekset, falder kl. 12:05, amerikansk østkysttid, med 0,3 pct., mens Dow Jones daler 0,2 pct. Teknologitunge Nasdaq smider desuden 0,6 pct.

BROADCOMS NEDJUSTERING

Broadcom nedjusterede torsdag aften i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal udsigterne for omsætningen i hele regnskabsåret med 2 mia. dollar til 22,5 mia. dollar. Ledelsen placerede entydigt skylden hos præsident Donald Trumps handelskrig.

- Vi ser for tiden en bredt baseret opbremsning i efterspørgselsmiljøet, som, vi mener, er drevet af geopolitiske usikkerheder, samt eksportrestriktioner hos en af vores største kunder, udtalte Hoick Tan, administrerende direktør, i regnskabsmeddelelse.

Kina udgør omtrent 50 pct. af Broadcoms marked, og netop Huawei, som USA har sat på sin sorte liste, er en af koncernens allerstørste kunder.

Broadcoms aktie faldt op mod 7,0 pct. i eftermarkedet torsdag, og i ordinær handel mister den fredag 6,6 pct.

IRAN OG USA I ORDKRIG

Investorerne fokuserer samtidig på, at USA og Iran udveksler beskyldninger efter torsdagens angreb på to olietanker ud for Oman i Hormuzstrædet.

- Investorerne står over for en mur af bekymringer, da geopolitiske risici nu lægger til eksisterende usikkerheder omkring handelskrigen og Feds pengepolitik som årsager til nervøsitet, siger Alec Young, investeringsdirektør i FTSE Russell, til Bloomberg News.

Blandt sektorerne er det defensive forsyning, der klarer sig bedst i S&P 500-indekset fredag med et plus på 0,5 pct. Nummer to på listen er kommunikationsservice med 0,2 pct. I den anden ende lukker it-aktierne, som udgør cirka 21 pct. af S&P 500, leddet med et fald på 0,9 pct. Undergruppen af chipaktier falder endnu dybere med et minus på 2,8 pct.

CHIPAKTIERNE RAMT

Blandt de store aktier er det Apple, som trækker mest ned med et minus på 1,0 pct. Derefter følger en række chipaktier med minusser - udover til Broadcom - til Texas Instruments på 3,6 pct., Nvidia på 3,1 pct. og Intel på 1,2 pct. Desuden mister Cisco 2,3 pct., mens Microsoft omvendt stiger 0,1 pct.

I kommunikationsservice stiger Facebook med 1,6 pct., mens Disney vinder 0,1 pct. Disney ligger atter i rekordniveau i 141,93 dollar efter et løftet kursmål fra Morgan Stanley, der torsdag fremhævede forventningerne til den kommende streamingtjeneste Disney+ og sendte aktien op med 4,4 pct.

Ikke unaturligt falder konkurrenten Netflix derfor igen fredag med 1,7 pct. I samme sektor stiger Comcast dog med 1,5 pct. til 42,31 dollar, da finanshuset Rosenblatt har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" og sat et kursmål på 50 dollar for aktien på baggrund af gode udsigter for internetforretningen.

I bunden af S&P 500 - tæt på Broadcom - ligger også F5 Networks. Aktien mister 6,3 pct., da finanshuset Piper Jaffray fredag har peget på, at en konsolidering mellem konkurrenterne VMWare og Avi Networks vil medføre en hårdere konkurrence om markedsandele, skriver Bloomberg News.

WOOF OF WALL STREET

Fredag siger investorerne også "giv pote" til en ny aktie. Det er Chewy, som gør sig inden for onlinesalg af blandt andet mad, legetøj og vitaminer til kæledyr. Aktien fik torsdag fastsat sin udbudskurs til 22 dollar, men stiger fredag med markante 56,1 pct. til 34,35 dollar.

Finanshuset MKM Partners kalder Chewy for den nye "Woof of Wall Street".

- Investorer er absolut sultne efter en ren onlinehandler, der henvender sig eksklusivt til forbrugernes pelsede venner.

En stor trussel har Chewy dog i, at giganten Amazon også opbygger en forretning på området. Amazon har en rolig aktiedag fredag med et marginalt plus.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA
11:41 Aktier/middag: Mærsk i fremdrift i dansk aktiemarked der har noget til gode
10:45 Svensk kapitalfond lægger milliardbud på vindudvikler - aktien brager i vejret
10:15 NKT stryger højt til vejrs: Konkurrent præciserer prognose i øvre ende
09:43 Mærsk-aktien brager i vejret efter kraftig stigning i fragtraterne
09:12 Aktier/åbning: Kæmpe rateplus sender Mærsk i vejret - C25 får flyvende start på ny uge
09:04 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Kristi himmelfart
09:01 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:00 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Store bededag
08:50 Obligationer/åbning: Renterne kravler i vejret fra start i positivt stemt marked
08:28 Ejerlejligheder er rekorddyre trods forventninger om prisfald
08:13 Aktier/tendens: Ørsted får politisk modstand i USA - Unibrew skal bevise vækstcase
08:00 Indikator tyder på lille stigning i ledigheden
07:51 Unibrew-topledelse skal sætte ord på vækstplaner på kapitalmarkedsdag
07:28 Trump vil stoppe havvind i New Jersey "fra dag 1" hvis han vinder præsidentvalget
07:25 Trump vil stoppe havind i New Jersey "fra dag 1" hvis han vinder præsidentvalget
07:11 Råvarer: Oliepriserne falder på svag benzinefterspørgsel i USA
06:55 Obligationer/tendens: Lille rentestigning lurer efter forlænget weekend