USA's kongres godkender Nord Stream 2-sanktioner

Udgivet den 17-12-2019  |  kl. 21:29  |  

Den amerikanske kongres har godkendt sanktioner mod firmaer, der arbejder på Nord Stream 2-gasledningen fra Rusland til Tyskland.

Det sker, efter at Senatet med stemmerne 86 mod 8 har godkendt et forsvarsbudget på 738 mia. dollar. Her indgår sanktioner som en del af aftalen.

Det andet kammer i den amerikanske kongres, Repræsentanternes Hus, godkendte sanktionerne i sidste uge.

Rørledningen skal gå forbi Bornholm og er politisk betændt både i Europa og altså i forholdet mellem USA og Europa.

Europa har bedt USA om at blande siden uden om opførslen af Nord Stream 2. Men den amerikanske kongres er en stor modstander, da projektet står til at gøre EU mere afhængigt af russisk gas samt sende store beløb til Rusland.

Den tyske avis Bild gengiver dele af et dokument fra det tyske økonomiministerium. Her hedder det, at man venter, at præsident Donald Trump underskriver loven inden jul.

Det kan betyde, at det hollandsk-schweiziske selskab Allseas, der i gang med lægge gasledningen ud for Bornholm, vil blive ramt af sanktioner.

De amerikanske sanktioner kommer meget sent i forløbet med at opføre Nord Stream 2.

Sanktionerne vil være til gavn for sikkerheden i både Europa og USA, mener den republikanske senator, Ted Cruz.

- Det er meget bedre for Europa at være afhængig af energi fra USA, mener han og advarer om, at Rusland med Nord Stream 2 vil kunne bruge "økonomis afpresning" over for Europa.

USA har forsøgt at overtale EU til i stedet for russisk gas at købe flydende gas fra USA, der sejles til Europa.

Den republikanske senator Paul Rand er en af de få senatorer, som ikke støtter sanktionerne. Han mener, at "det vil bringe forholdet til vores allierede i fare".

Nord Stream 2 vil fordoble den russiske gaseksport til Tyskland. Den første ledning - Nord Stream - der løber parallelt med Nord Stream 2, blev indviet i 2011.

/ritzau/AFP

Redaktion

Tags:  Danmark❯  Rusland❯  Tyskland❯  USA❯ 

Seneste nyheder

14:36 ECB kommer med ventet håndsrækning: Sænker renten for sjette gang på stribe
14:10 Tørlastindeks finder takten igen efter to dage med fald
13:53 Amerikanske fyringer stiger over 100 pct. på årsbasis
13:47 USA/tendens: Trump forplumrer stemningen og torsdag er der udsigt til fald
13:35 Høreapparatforhandler skuffer med sit regnskab: Falder tungt på børsen i Milano
12:59 Europa/middag: Højere renter trækker mere ned end tyske lempelser gavner
12:30 Danske Bank: En svag amerikansk jobrapport kan bekræfte investorernes værste frygt
12:24 NTG efter flere slugte opkøb: Vi er klart stadig på opkøbsstien
12:00 Obligationer/middag: Inledende rentehop fortoner sig
11:40 Aktier/middag: Vestas, NKT og Rockwool danner top i rødt C25
11:25 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning