USA's Pompeo: Iran er ansvarlig for angreb på tankskibe

Udgivet den 13-06-2019  |  kl. 21:00  |  

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, mener, at Iran stod bag angreb på to tankskibe i Omanbugten torsdag morgen.

- Det er den amerikanske regerings vurdering, at Iran er ansvarlig for angrebene, der skete i Omanbugten i dag.

- Vurderingen er baseret på efterretninger, på de våben, der er brugt, på den kompetence, der kræves for at udføre sådan et angreb, og på tidligere lignende iranske angreb mod fartøjer, siger Pompeo ved et pressemøde.

Angrebene er ifølge Pompeo en del af "stigende spændinger" fra Irans side. Han tilføjer, at det udgør en trussel mod international fred og sikkerhed.

Pompeo sagde desuden, at USA vil forsvare sine styrker og interesser i området, men gav ikke yderligere detaljer.

Han tog ikke imod spørgsmål ved pressemødet.

Tankskibet "Front Altair", der er ejet af norske Frontline, blev torsdag morgen ramt af tre eksplosioner og stod siden i flammer. Det andet skib, "Kokuka Courageous", ejet af selskabet Bernhard Schulte, fik skader på skroget.

Området, hvor de to tankskibe torsdag blev beskadiget - og ifølge Pompeo angrebet - er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport.

Omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler ifølge erhvervsmediet Bloomberg fra Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet og via Omanbugten ud på Det Arabiske Hav og videre til resten af verden.

Torsdagens hændelse sker på et tidspunkt, hvor en bitter konflikt mellem USA og Iran i forvejen ulmer kraftigt.

Konflikten begyndte for alvor sidste år, da USA trak sig ud af atomaftalen med Iran og siden indførte en lang række sanktioner mod landet.

Iran har flere gange advaret om at blokere for Hormuzstrædet, hvis USA's sanktioner betyder, at Iran ikke kan sælge olie.

Der er ikke officielt nogen, der har taget ansvaret for torsdagens hændelse.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  Natural Resources❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:38 Rederierne i Asien ligger blandet med fremgang i Japan og fald i Kina
06:34 Gap lukker hullet og ryger i vejret efter opjustering
06:32 Valuta: Inflationsdata får stor indflydelse på resultatet af volatil uge
06:32 Asien: Stigninger overalt mens amerikanske inflationsdata afventes
06:32 USA/lukning: Aktier faldt torsdag - store hug til Salesforce
06:30 Kalender med link - fredag den 31. maj
17:54 Europa/lukning: Volkswagen holdt Tyskland tilbage på ellers grøn aktiedag
17:04 Torsdagens aktier: Ørsted-comeback og løftede anbefalinger trak C25 frem
17:02 Amerikanske råolielagre dykkede mere end ventet i sidste uge
17:00 Torsdagens obligationer: Rolige renter før vigtige inflationsopgørelser fredag
16:33 Novo supersællert kan vinde endnu større udbredelse oven på studie i nyreskadede, mener storbank
16:01 USA: Antallet af igangværende bolighandler faldt tungt i april
15:42 USA/åbning: Foot Locker til vejrs og Salesforce til bunds i let negativ start
14:31 USA: BNP-væksten som ventet i første kvartal - forbrug og inflation lidt under det ventede
14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år