USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
I et marked med ganske marginale udsving faldt de amerikanske statsrenter en smule torsdag.
Den toneangivende tiårige T-bonds vedkommende endte det med et rentefald på 1 basispoint til 4,52 pct.
Fredag morgen vender renten tilbage til torsdagens udgangspunkt på T-bondmarkedet i Tokyo. Her forrentes den tiårige T-bond med 4,53 pct., hvilket også var niveauet ved dansk lukketid torsdag.
For den toneangivende toårige rente endte dagen, hvor den startede - i 4,21 pct. Torsdagens højdepunkt var 4,22 pct.. Det er også niveauet fredag morgen i Tokyo.
Som inspiration kunne investorerne se et nøgletal vise, at antallet af nytilmeldte ledige tog sig et uventet stort dyk i sidste uge, hvor der blev registreret 207.000 førstegangsledige mod konsensus om 225.000 nye ledige blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Ugen før var der 223.000 nye ledige.
Samtidig viste et væksttal svagere end ventet fremgang i det amerikanske bruttonationalprodukt i fjerde kvartal, hvor væksten i annualiserede tal er opgjort til 2,3 pct. mod ventet 2,6 pct. blandt økonomerne og en vækst på 3,1 pct. kvartalet før.
Men privatforbruget viste til gengæld en vækst på 4,2 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 3,2 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Market Close❯ USA❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›