USA/T-bond: Mindre behov for sikker havn sendte renterne op

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 06:32  |  

Frygten for et større kollaps på finansmarkederne blev reduceret yderligere tirsdag, hvilket fik investorerne til igen at købe aktier og sælge ud af obligationerne, der især mandag eftermiddag agerede sikker havn.

Det fik renterne til at stige yderligere, efter at den tiårige T-bondrente kortvarigt mandag eftermiddag nåede det laveste niveau siden juni 2023.

Den tiårige T-bondrente lukkede tirsdag 10 basispoint højere i 3,89 pct., mens den toårige endte 6 basispoint højere i 3,98 pct.

Onsdag morgen er den tiårige rente 2 basispoint højere i 3,91 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo. Det er 3 basispoint højere end ved dansk lukketid tirsdag.

Renten er kørt mærkbart ned siden onsdag aften i sidste uge, hvor centralbankchef Jerome Powell åbnede døren på klem for en rentenedsættelse til september.

Torsdag fortsatte rentefaldet efter en stærkt skuffende ISM-erhvervstillidsopgørelse for fremstillingssektoren og fredag skuffede arbejdsmarkedsrapporten med både en lavere end ventet jobskabe og en højere end ventet arbejdsløshed.

Mandag eftermiddag sluttede stimen af dårlige nøgletal fra verdens største økonomi, da ISM-opgørelsen for servicesektoren landede højere end ventet.

Tirsdag i sidste uge, dagen før centralbankens rentemelding, pegede handlen med rentefutures på en rentenedsættelse i september med 1 basispoint, mens den onsdag var steget til 29 basispoint, torsdag til 33 basispoint, fredag til 44 basispoint og mandag til 50 basispoint.Tirsdag pegede handlen på en rentenedsættelse med 45 basispoint til september.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer