USA/T-bond: Rentehop på brexit-udskydelse og handelshåb

Udgivet den 28-10-2019  |  kl. 21:12  |  

De amerikanske renter steg mandag, da investorerne fik positivt nyt på handelsfronten, og efter EU skabte lidt ro ved at give grønt lys til en udskydelse af brexit.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 5 basispoint til 1,84 pct. Det var samtidig også niveauet, da det danske obligationsmarked lukkede. I løbet af mandagen vekslede den tiårige rente mellem 1,80 og 1,86 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation steg samtidig med 2 basispunkter til 1,64 pct.

De 27 EU-lande, som ikke planlægger at melde sig ud af EU-samarbejdet, nikkede mandag endeligt ja til at lade Storbritannien udskyde brexit frem til 31. januar næste år - kun tre dage før, landet ellers ville have forladt EU uden en aftale.

- Med risikopositive impulser fra brexit-forlængelsen giver det mening, at renterne kommer tilbage højere op. Fra et teknisk synspunkt brød vi igennem nogle ganske vigtige støttepunkter, hvilket kan antyde, at udsalget af tiårige obligationer vil fortsætte herfra. Især kigger vi 1,90 pct.-niveauet, siger Jon Hill, rentestrateg i BMO Capital Markets, til Reuters.

En anden positiv nyhed var en melding om, at USA og Kina gør fremskridt i handelsstriden.

- Vi er en smule foran tidsplanen - sikkert ret meget foran, sagde USA's præsident, Donald Trump, ifølge Bloomberg News, om arbejdet med at færdiggøre den delvise aftale, som blev annonceret for nogle uger siden.

Samlet set skabte det baggrund for et god stemningen mandag, hvorfor investorerne lagde obligationerne fra sig og sendte aktierne i rekord, og derfor steg renterne i USA.

Med mandagens udvikling stejlede rentekurven til 20 basispoint fra 17 point fredag.

Rentekurven, forskellen på renten mellem den tiårige og den toårige statsobligation i USA, følges tæt af investorer og økonomer, da den gennem de seneste 50 år - syv gange i alt - har forvarslet en recession i amerikansk økonomi ved at vende rundt, eller gå i minus, således at den toårige rente har ligget over den tiårige.

Ved årets start lå rentekurven i 19 basispunkter, mens den ved udgangen af 2017 lå i 52 basispunkter og 125 basispoint året før det.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA