USA/T-bond: Rentehop for tredje dag i træk

Udgivet den 05-11-2019  |  kl. 22:12  |  

Fortsat handelsoptimisme og et godt nøgletal fra den amerikanske økonomi betød for tredje handelsdag i træk, at renterne steg i USA.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med knap 8 basispoint til 1,85 pct. Det var dog 2 basispoint mindre, end da det danske obligationsmarked lukkede. Gennem tirsdagen blev den tiårige rente handlet mellem 1,79 og 1,87 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation steg samtidig med 4 basispunkter til knap 1,63 pct.

- Historien tirsdag er jo renten, der stiger, og den tiårige ligger nu omkring 1,85 pct., som er et niveau mange holder øje med. Der er momentum i renten, som gerne vil højere, sagde Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

Den tiårige rente er nu i sit højeste siden midten af september. Med tirsdagens udvikling stejlede rentekurven til omtrent 23 basispoint mod 19 mandag, og man skal tilbage til juli for at finde rentekurven tilsvarende højt oppe. Begge dele vidner om, at markedet ser mere positivt på muligheden for en handelsaftale mellem Kina og USA.

- Man skal heller ikke underkende, at Bank of Japan har sagt, at den vil udstede længere obligationer for at få rentekurven til at stejle, og vi ser da også, at rentekurven i USA stejler pænt i dag, noterede Lars Skovgaard Andersen sig også

Tirsdagens retning var styret af skriverier om, at USA og Kina i forbindelse med forhandlingerne om en delvis fase 1-aftale skulle være i overvejelser om at ophæve nogle af de allerede indførte tariffer.

Samtidig var der på nøgletalsfronten også positivt nyt, da de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM non-manufacturing, i oktober steg til indeks 54,7 fra 52,6 måneden før. Det var bedre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset en stigning til indeks 53,5.

En værdi over 50 indikerer stigende aktivitet, mens en værdi under 50 indikerer tilbagegang, hvorfor tirsdagens tal lagde en dæmper på frygten for økonomisk opbremsning i USA.

- Der er virkelig kastet mange penge ind i rentemarkedet. Der har været lette penge at hente med faldende renter, men nu begynder man at mene, at der ikke kommer en recession alligevel, forklarede Danske Banks seniorstrateg og pegede samtidig på sidste uges overraskende stærke beskæftigelsestal i oktober for USA.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:15 Tysk containerrederi opjusterer grundet bedre efterspørgsel end ventet
11:03 Vestas-rivals topchef efter milliardunderskud: Ser møllerne give overskud i fjerde kvartal
10:24 Europæisk aktivitetsindeks viser mindre tilbagegang som ventet i oktober
10:15 Svenske SEB falder efter større tilbagegang i renteindtjeningen end ventet
09:29 Torm får sænket anbefalingen til "hold" hos børshuset Kepler
09:28 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:24 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:03 Obligationer/åbning: Rentefald frem mod PMI-tal
08:56 ISS-rivalen Sodexo ser lidt lavere vækst i 2024/25 efter år med OL og VM i Rugby
08:32 DSV får sat kursmålet op af Carnegie efter regnskab
08:26 Skjern Bank løfter basisresultatet med 10,6 pct. efter bredt funderet vækst
08:22 Aktier/tendens: Udsigt til let positv åbning på ventet nyhedsstille dag
08:18 Huscompagniet får byggetilladelse til rækkehusprojekt i Haslev
08:08 Råvarer: Bekymringer om situationen i Mellemøsten presser oliepriserne op
07:41 Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid