USA/T-bond: Renten stiger efter jobmarked endnu engang viser styrke

Udgivet den 21-07-2023  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske renter steg torsdag, hvor jobmarkedet endnu engang signalerede styrke forud for næste uge, hvor flere centralbanker afholder rentemøder.

Det var både de korte og lange renter, der søgte op torsdag. Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation strøg op med 10 basispoint til 3,85 pct. Henover torsdagen svingede den tiårige rente i et interval mellem 3,74 og 3,87 pct.

Fredag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,84 pct. på markedet i Tokyo.

Det er tæt på samme niveau, som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg samtidig til 4,84 pct., som var 7 basispoint mere end dagen forinden.

Fredag morgen forrentes den toårige T-bond med 4,82 pct. i Tokyo.

Stigningen satte ind, efter at tal for nytilmeldte ledige i USA endnu engang indikerede en stærk beskæftigelse i USA. 228.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge, og det var dermed færre nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge medianen af estimater indsamlet af Bloomberg var der blandt økonomerne ventet 240.000 nye ledige.

Antallet, der er det laveste i to måneder, indikerer, at det amerikanske arbejdsmarked trives og fortsat holder stand trods en rente på 5,00-5,25 pct. - det højeste niveau i mere end 15 år.

Ugen før meldte 237.000 sig ledige for første gang.

Antallet af fortsatte ledige steg til 1,754 mio. mod estimeret 1,722 mio. ifølge Bloomberg og 1,721 mio. ugen tidligere.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afslutter sit rentemøde onsdag, hvorefter ECB i Europa følger trop torsdag, mens Japans centralbank føjes til listen fredag.

Markedet venter aktuelt, at renten bliver løftet 25 basispoint på mødet, mens det er mere usikkert herefter. Der er dog en stigende tro på, at løftet kan blive det sidste i denne omgang.

Det mener også Ben Bernanke, der var øverste chef for Federal Reserve fra 2006 til 2014. I dag varetages den tjans af Jerome Powell, der har siddet i stolen siden 2018.

- Det er muligt, at det her løft i juli kan blive det sidste, siger han ifølge Bloomberg.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag