USA/T-bond: Renterne lukkede inflationstung uge med ny stigning

Udgivet den 18-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter tog sig endnu et hop op som afslutning på en uge med flere inflationære signaler, der har flyttet forhåbningerne om rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank yderligere ud i fremtiden.

Samtidig har det også dæmpet investorernes tro på, hvor mange nedsættelser, der vil komme allerede i år.

- Den største risiko for næste uge er, at vi alle sammen kigger på 2024-tabellen, og den peger på 50 og ikke 75 basispoint i rentenedsættelser, siger Ian Lyngen, der er chef for amerikansk rentestrategi hos BMO Capital Markets, til Bloomberg News.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond steg fredag med 2 basispoint til 4,31 pct. efter et hop på 10 basispoint torsdag.

Mandag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,30 pct. på markedet i Tokyo. Det er samme niveau som ved dansk lukketid fredag.

Den toårige rente steg fredag med 4 basispoint til 4,73 pct. efter et plus på 6 basispoint torsdag.

Mandag morgen er renten på den toårige T-bond 4,72 pct. i Tokyo.

Set over hele sidste uge steg den tiårige rente med 24 basispoint, og den toårige rente steg med 26 basispoint.

Det blev en realitet efter en uge, hvor først officielle inflationsdata for februar tirsdag viste sig højere end ventet, inden data for producentpriserne i samme måned torsdag viste en tilsvarende udvikling.

Blandt nøgletallene fredag viste tillidsindekset fra University of Michigan et uventet fald til 76,5 i marts fra 76,9 måneden før.

Økonomerne havde ventet en stigning til 77,1 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News

Industriproduktionen steg i februar marginalt mod en ventet flad udvikling, og Empire Manufacturing-indekset faldt klart mere end ventet i marts til minus 20,9 fra minus 2,4 måneden før.

Der var ifølge Bloomberg News ventet et indeks på minus 7,0 blandt økonomerne.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder
06:34 Topøkonom: "Højere i længere tid" er i opposition til markedet