USA/T-bond: Renterne steg efter stor PMI-overraskelse

Udgivet den 24-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter steg torsdag, hvor overraskende stærke PMI-tal gav endnu et signal om en fortsat bomstærk økonomi trods restriktive renter fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Dermed fik det også investorerne til at skyde håbet om mere end én renteforhøjelse i år til hjørne, og derfor blev renterne sendt op.

For den toneangivende tiårige T-bond endte det med en rente på 4,48 pct. eller 6 basispoint højere end onsdag.

Fredag morgen er renten på den tiårige T-bond 4,46 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 3 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg 7 basispoint til 4,94 pct., mens den fredag ligger på 4,92 pct. i Tokyo.

De foreløbige PMI-tal for maj torsdag viste, at aktiviteten tiltog i det højeste tempo i to år i måneden, og det var en stor overraskelse for økonomerne.

Det samlede indeks blev opgjort til 54,4, mens økonomerne blot havde ventet et niveau på 51,2, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det var især den store servicesektor, der trak op, idet indekset her landede på 54,8 mod ventet 51,2 blandt økonomerne, men også industrisektoren, der ellers har haltet noget efter, viste overraskende tiltagende aktivitet, da indekset her landede på 50,9 mod ventet 49,9 blandt økonomerne.

Tallene har igen skubbet forhåbningerne om en snarlige renteforhøjelse til side, og i stedet er markedet tilbage på konsensus om, at det formentlig ender med en enkelt rentenedsættelse i år - formentlig helt mod slutningen af året.

Ifølge handlen med futures regner investorerne lige nu med, at den ledende rente vil være omtrent 30 basispoint lavere ved udgangen af året, hvilket i hele tal svarer til en enkelt nedsættelse på 25 basispoint.

Det er noget af en kontrast til vurderingen ved indgangen til 2024, hvor markedet regnede med omkring fem rentenedsættelser fra Federal Reserve.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:51 Noble vil forlade børsen i København og forventer sidste handelsdag i december
17:50 Europa/lukning: Markedet vendte rundt efter besøg i laveste niveau i tre måneder
17:33 Myndigheder skifter mening og anbefaler middel mod Alzheimer - aktie stiger
17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
17:02 Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud