USA/t-bond: Renteudsvingene løjer af

Udgivet den 12-08-2013  |  kl. 07:02  |  

Udsvingene i de amerikanske renter er løjet af i de seneste uger, og renten bevægede sig også fredag i et snævert spænd. Ifølge Bloomberg News begrænsede renteudsvingene sig til under 4 basispoint, hvilket er laveste niveau siden 22. juli.

Al opmærksomhed er fortsat på den amerikanske centralbanks planer for, hvornår og hvor meget den vil drosle ned for sine månedlige obligationsopkøb på 85 mio. dollar.

Flere venter, at neddroslingen vil blive annonceret på rentemødet i midten af september. Det skyldes ikke mindst de seneste udmeldinger fra centralbankens beslutningstagere. Chefen for den amerikanske centralbank i Chicago, Charles Evans, har været mest direkte, da han tirsdag konstaterede, at han ikke vil udelukke, at centralbanken tager affære på mødet den 17-18 september. Han supplerede samtidig udtalelsen med at konstatere, at arbejdsmarkedet viser tegn på bedring. Også chefen for Federal Reserve i Cleveland Sandra Pianalto og kollegaen fra Dallas Richard Fisher har signaleret, at det kan være tid til at drosle ned.

Renten på den toneangivende amerikanske 10-årige statsobligation faldt et basispoint i løbet af fredagen til 2,58 pct. Mandag handles den 10-årige statsobligation stadig til den rente på børsen i Tokyo. I forhold til niveauet ved dansk børslukketid fredag er det et fald på 1 basispoint.

Der kommer mandag ingen nøgletal af betydning. Tirsdag vil investorerne rette opmærksomheden mod udviklingen i detailsalget i juli, onsdag kommer der producentpriser, torsdag er det tid til nytilmeldte ledige, industriproduktionen, og fredag vil der være fokus på udviklingen på boligmarkedet.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi