USA/T-bond: Succesfuld obligationssalg vendte renterne rundt

Udgivet den 30-10-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske markedsrenter startede tirsdagen med mindre stigninger, men efter et overraskende vellykket salg af nye syvårige statsobligationer, fik investorerne atter appetit på statspapirerne, og det sendte kurserne op og renterne ned.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt derfor tirsdag med 3 basispoint til 4,26 pct., selv om den tidligere på dagen var oppe i 4,34 pct. Tirsdagens slutniveau var 5 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Onsdag morgen er renten kravlet ned med yderligere et basispoint og forrentes i 4,25 pct. på markedet i Tokyo - 6 point under niveauet ved danske børslukketid.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så tirsdag samtidig sin rente tikke ned med 4 basispunkter til 4,10 pct., men den korte rente var indledningsvist også i en top i 4,17 pct.

Onsdag morgen falder renten ligeledes med yderligere et basispoint til 4,09 pct.

Mandag blev der solgt to- og femårige statsobligationer for henholdsvis 69 og 70 mia. dollar, og det gik ikke så godt med en svag efterspørgsel, hvilket pressede renterne opad, men tirsdag var billedet omvendt, da 44 mia. dollar syvårige lån blev langet over disken med relativ stor efterspørgsel og til en lavere rente end i markedet lige inden.

Og det vendte retningen i markedsrenterne, der ellers var på vej opad i forventning om, at den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, hvis økonomiske politik ventes at skabe mere inflation end modkandidatens, demokraten Kamala Harris', vil vinde næste tirsdags valg.

- Obligationsmarkedet tillægger en højere sandsynlighed for en Trump-sejr. Selv højt profilerede personer mener det, siger Thierry Albert Wizman, rente- og valutastrateg hos Macquarie, til Reuters.

- Markedet ser ud til ikke at ville tage risikoen på nuværende tidspunkt for udsigten til højere underskud og større obligationsudstedelser over de næste par år i forbindelse med præsident Trumps politiske dagsorden.

En hjørnesten i Donald Trumps økonomiske politik er told på både kinesiske og europæiske varer, hvilket alt andet lige vil presse priserne opad. Desuden ønsker republikaneren, at millioner af illegale immigranter skal deporteres, og da de fleste af dem er i arbejde, vil det kraftigt påvirke udbudssiden i økonomien.

Desuden planlægger den tidligere præsident at sænke skatterne samt at lægge pres på centralbanken i USA for at sikre en mere lempelig pengepolitik.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer
08:56 Novo kan gå frem efter regnskab: Jefferies ser dog plusset svinde ind over dagen
08:54 Sydbank-analytiker om Vestas-aktien: Vi kan få en helt speciel oplevelse i dag