USA/T-bonds: Markedet tog forskud på stærk jobrapport

Udgivet den 02-08-2013  |  kl. 07:02  |  

Der var rentestigninger på det amerikanske obligationsmarked torsdag. Stærke nøgletal fra såvel arbejdsmarkedet som industrien pegede igen på en forbedring i den amerikanske økonomi, og de opmuntrende data indikerer, at Federal Reserve så småt kan begynde at nedtrappede de pengepolitiske lempelser.

Samtidig steg optimismen op til fredagens vigtige arbejdsmarkedsrapport.

Den toneangivende amerikanske statsobligation - den 10-årige T-bond - sluttede torsdag med en rente på 2,71 pct., hvilket var 13 basispoint eller 0,13 pct.point mere end onsdagens slutniveau.

Fredag morgen handles den 10-årige T-bond fortsat med en rente på 2,71 pct. på markedet i Tokyo.

Den overraskende høje BNP-vækst onsdag blev torsdag cementeret af de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM. Indekset var stærkere end ventet, idet det steg til 55,4 fra 50,9, og konsensus blandt økonomerne var et indeks på 52,0, ifølge Bloomberg News.

Samtlige komponenter lå klart over den magiske grænse på 50, som skiller fremgang fra tilbagegang, med undtagelse af lagrene, som faldt. Men det er på sin side positivt for de fremtidige produktionsforventninger.

Også arbejdsmarkedet viste tegn på bedring. Antallet af nytilmeldte ledige i USA faldt til det laveste i fem år, da 326.000 meldte sig til understøttelse i sidste uge. Analytikerne havde spået, at der ville være 345.000 nye ledige.

Antallet af fortsatte ledige faldt samtidig til 2,951 mio. mod de estimerede 3,0 mio.

- Dataene har været meget imponerende, og det er peger mod en vækst, der sandsynligvis vil gøre det muligt for Federal Reserve at begynde at nedbringe aktivopkøbene. Der er optimisme om, at morgendagens tal vil vise sig bedre end forventet, og investorerne ville hellere satse på stigende renter frem for faldende, siger obligationsstrateg Ira Jersey fra Credit Suisse i New York til Bloomberg News.

Fredag byder på den længe ventede og yderst vigtige arbejdsmarkedsrapport fra de amerikanske myndigheder. Jobskabelsen er i centrum, og det ventes at der er blevet skabt 185.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i juli.

Samtidig estimeres arbejdsløsheden at være faldet 0,1 pct.point til 7,5 pct. ifølge prognoser indsamlet af Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA
11:41 Aktier/middag: Mærsk i fremdrift i dansk aktiemarked der har noget til gode
10:45 Svensk kapitalfond lægger milliardbud på vindudvikler - aktien brager i vejret
10:15 NKT stryger højt til vejrs: Konkurrent præciserer prognose i øvre ende