USA/tendens: Kurs tilbage mod tinderne

Udgivet den 02-04-2013  |  kl. 15:00  |  

De amerikanske aktieindeks lægger an til igen at nå rekordhøjder, når aktiehandlen åbnes tirsdag eftermiddag kl. 15.30 dansk tid.

Skærtorsdag nåede S&P 500-indekset det højeste niveau nogensinde, da det krydsede den hidtidige rekord fra oktober 2007 og lukkede i 1569,19. Dow Jones satte også endnu en rekord i indeks 14578,5 - den tiende rekord i løbet af de seneste fire uger.

Mandag bød dog på et lille tilbagetog på 0,5 pct. i S&P 500-indekset og 0,04 pct. for Dow Jones. Også det teknologitunge Nasdaq-indeks, som er langt fra sine rekordhøjder sat under it-boblen i år 2000, faldt tilbage mandag. Det skete blandt andet efter et skuffende ISM-indeks for fremstillingssektoren.

Knap en time før åbningsklokken tirsdag, lader investorerne dog igen til at ville handle de to første indeks tilbage op i skyerne. Futureskontrakterne antyder stigninger på 0,4 pct. for de to, mens Nasdaq-indekset indikeres 0,6 pct. højere.

- Vi har stor tiltro til den amerikanske økonomi. Det amerikanske aktiemarked har klaret sig bedre end det europæiske, men med god grund. Markedet er ikke dyrt, når du tager væksten i betragtning, siger porteføljeforvalter Pierre Mouton fra schweiziske Notz, Stucki & Cie. til Bloomberg News.

På nøgletalsfronten ventes der tal for fabriksordrerne i februar, der ifølge Bloomberg forudses at vise en stigning på 2,9 pct. Det tal offentliggøres en halv time efter markedets åbning. Efter lukketid kommer der tal for bilsalget i marts måned i USA.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start