USA/tendens: Makro tager over, og plusser sættes på pause.

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 14:21  |  

Efter fire positive handelsdage i træk - for det brede S&P 500-indeks - lægger de amerikanske aktiemarkeder op til en stigningspause onsdag.

Handlen med futures for de tre toneangivende amerikanske aktieindeks peger ned ad med fald på op til 0,3 pct. frem mod åbningen af børserne i New York.

Tirsdag udviklede de tre indeks sig med stigninger på 0,1 pct. for S&P 500-indekset og for de 30 tungeste aktiers Dow Jones-indeks, mens Nasdaq-indekset faldt 0,1 pct.

UDTALELSER FRA TOPFOLK

Den amerikanske regnskabssæson hælder mod slutningen, og makroøkonomiske indikatorer træder igen ind på scenen i de centrale roller.

Onsdag ser markedet fra mod udtalelser fra topfolk i den amerikanske centralbank, Federal Reserve: Næstformand Philip Jefferson, styrelsesmedlem Lisa Cook og chefen for bankens afdeling i Boston, Susan Collins. Temaet er som tidligere signaler om bankens timing og størrelse af de ventede rentenedsættelser.

Senest har chefen for centralbankens afdelingen i Minneapolis, Neel Kashkari tirsdag aften udtalt, at det er for tidligt at erklære, at inflationen definitivt er gået i stå.

- Det mest sandsynlige scenario er, at vi bliver siddende her i en tidsperiode, sagde Neel Kashkari ifølge Bloomberg News.

Ifølge nyhedsbureauet ser markedet en sandsynlighed på 49 pct. for, at banken sænker renten med 25 basispoint i september, og der ses en sandsynlighed på 36 pct. for endnu en rentenedsættelse i december.

FORBRUGERPRISER I SIGTE

Med hensyn til nøgletal vil næste punkt på dagsordenen ifølge Reuters være næste uges opgørelse over udviklingen i forbrugerpriserne i april. De kommer onsdag, og forventningerne er ifølge Bloomberg News, at kerneprisstigningerne på månedsbasis - som fraregner energi og fødevarer - aftager til 0,3 pct. fra 0,4 pct. måneden før, mens den årlige stigning ventes at aftale til 3,6 pct. fra 3,8 pct.

UBER I BAKGEAR

Selskabsmæssigt er der i formarkedet opmærksomhed til blandt andet Uber, som falder markante 7,1 pct., efter at kørselsplatformsvirksomheden har skuffet med forventningerne til bookingerne i det igangværende kvartal samt i første kvartal.

Bruttobookingerne er steget 20 pct. i første kvartal til 37,65 mia. dollar, hvilket er lidt under analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 37,97 mia. dollar.

Omvendt stiger kollegaen Lyft 4,3 pct. efter positivt kvartalsregnskab og forventninger.

Det sociale medie Reddit stiger 10,9 pct frem mod markedsåbning efter fremlæggelse af positivt overraskende forventninger.

Men Rivian falder 6,9 pct., efter at producenten af elektriske pickup'er har fastholdt sin prognose for produktionen i 2024, som er et godt stykke under Wall Streets forventninger, samt rapporterede et større tab end forventet i første kvartal.

Før børsåbning ventes også regnskab fra tobaksgiganten Philip Morris, som ligger uændret i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024
08:32 Rockwool sænkes til "sælg" hos UBS
08:28 Aktier/tendens: Nyt hug til Ørsted og Netcompany-køb tager fokus før ventet grøn start
08:19 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank